Go Back Email Link
+ servings
Blåbærsnurrer med marcipan

Blåbærsnurrer med marcipan

5 fra 1 stemme
Antal: 12 stk
Forberedelse45 min
Tilberedelse15 min
Hævetid1 t 45 min

Ingredienser

Dej

  • 3 dl sødmælk
  • 35 g gær
  • 2 æg
  • 50 g sukker
  • 1/2 tsk fint salt
  • 2 tsk stødt kardemomme
  • 700 g hvedemel (cirka)
  • 75 g blødt smør

Fyld

  • 150 g blåbær (gerne frosne (de rigtige, ikke dem der er lyse indeni))
  • 75 g sukker
  • maizena
  • 150 g marcipan
  • 100 g blødt smør

Køkkenudstyr

  • Kagerulle
  • Gryde
  • Rivejern

Fremgangsmåde

Dej

  • Lun mælken til lillefingervarme og opløse gær heri.
  • Rør også sukker, 1 æg, kardemomme og salt i.
  • Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen – gem de sidste 100 g.
  • Ælt i 5 minutters tid, til du har en fin dej.
  • Ælt derefter det bløde smør i og resten af melet og ælt igen 5 minutter, til din dej er blød og lækker og slipper skålen.
  • Lad den hæve 1 time tildækket et lunt sted. Lav imens fyldet klar.
  • Når dejen har hævet, skal den rulles ud på et let meldrysset bord til en rektangel på cirka 35 x 55 cm.
  • Smør blåbærremonce udover.
  • Fold en tredjedel af dejen (på den lange led) ind over midten og fold den anden tredjedel indover den første, så der er 3 lag.
  • Rul dejen lidt ud igen og skær 12 strimler på den korte led.
  • Skær hver strimmel igennem, men undlad den øverste cm, så de ligner bukseben og stadig lige hænger sammen i toppen.
  • Sno de 2 strimler om hinanden, put den ene ende mellem pege- og tommelfinger og snur strimlen rundt om fingrene 2-3 gange.
  • Slut til sidst med at komme enden ned i midten, mellem dine 2 fingre, så du laver en knude.
  • Fortsæt med alle strimlerne, sæt dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve lunt i 45 minutter.
  • Pensl med et pisket æg og bag snurrerne ved 180 grader varmluft i cirka 12-15 minutter.

Fyld

  • Kog blåbær op med sukker og 1 spsk vand.
  • Lad det simre et par minutter, tilsæt en smule maizena (start med en tsk) og lad den simre et par minutter mere. Du skulle gerne ende med en syltetøjskonsistens.
  • Kom det på frys, så det kan blive helt koldt.
  • Lav din blåbærremonce færdig ved at rive marcipan og røre det i den kolde blåbærmarmelade sammen med blødt smør.