En opskrift på den lækre italienske konfektkage Panforte fyldt med krydderier, ristede nødder og tørrede frugter. Portionen er stor, så der bliver mange små bidder.
5 fra 1 stemme
Forberedelse25 minuttermin
Tilberedelse25 minuttermin
Ingredients
250gnødder(fx hasselnødder, mandler og valnødder)
200gtørrede frugter(fx tranebær, dadler og figner)
50gsyltet appelsinskal(eller citronskal)
100gmørk chokolade(grofthakket)
1spskstødt kanel
1½tskstødt kardemomme
2spskkakao
150gmel
200ghonning
200gsukker
flormelis
Noter
Ps. Når kagen bliver iskold, bliver den hårdere og dermed sværere at skære ud.
Køkkenudstyr
Springform
Fremgangsmåde
Rist nødderne i ovnen ved 170 grader i 8-10 minutter.
Lad nødderne være hele med mindre du bruger valnødder eller andre slags store nødder – hak dem meget groft.
Bland med tørrede frugter – her skal du hakke de større tørrede frugter som dadler og figner groft.
Rør nødder og frugter sammen med kanel, kakao, kardemomme, frugtskal, hakket chokolade og mel.
Opvarm honning og sukker i en gryde, til sukkeret er smeltet.
Lad det få et opkog i 2 minutters tid og rør det så sammen med resten af ingredienserne. Det kræver lidt armkræfter men sørg for at få rør det godt sammen.
Kom dejen i en stor springform foret med bagepapir.
Bag den ved 170 grader i cirka 25-30 minutter. Skru evt lidt ned, hvis kagen bliver for mørk på toppen.
Lad kagen køle helt af på køkkenbordet.
Når den er kold: si flormelis over toppen og skær den ud i små bidder. Opbevar den på køl.