Både salsa og mayo kan sagtens laves et par timer før, hvis du vil forberede.
Fremgangsmåde
Mangosalsa
Skær avocado og mango i små tern. Hak løg og koriander fint og rør det hele sammen.
Smag salsaen til med rigeligt limesaft, salt og peber. Den skal gerne være til den syrlige og friske side.
Chilimayo
Kom æg, sennep, eddike, salt og olie i en høj, smal beholder (fx en målekande).
Sæt en stavblender ned omkring æggeblommen og blend pulserende, til det begynder at tykne. Blend herefter det hele godt sammen til en cremet og tyk mayo.
Smag din mayo til med sriracha, røget paprika, salt og evt. mere eddike.
Halloumi og samling
Tag tre skåle frem: Slå de to æg ud i den ene og pisk det sammen. Hæld mel i den anden og rasp i den tredje.
Dup halloumi tør og skær den i små, aflange stykker.
Vend halloumistykkerne først i mel, så æg og til sidst rasp.
Kom olie på en stor pande, så det dækker bunden godt. Varm det op til middelhøj varme.
Steg den panerede halloumi på begge sider til gylden og sprød. Afdryp herefter gerne på et stykke køkkenrulle.
Lun tacos en for en på en varm pande og læg dem ind i et viskestykke, så de forbliver varme, mens du varmer resten.