Go Back
+ servings
Japanske dumplings: gyoza med svinekød. Nem opskrift

Gyoza med svinekød

En nem opskrift på de hjemmelavede japanske dumplings, gyoza, med svinekød, kål og svampe. Opskriften giver mange gyoza, men du kan nemt fryse dem ned og tage dem op til en anden gang.
5 fra 1 stemme
Servings: 35 stk
Forberedelse45 minutter
Tilberedelse20 minutter

Ingredients

  • 400 g hakket svinekød (gerne 8-12% fedt)
  • 1 tsk fint salt
  • 150 g svampe (fx mørke champignon)
  • 1 håndfuld fintsnittet kål
  • 1 fed hvidløg
  • 1 stk æg
  • 3 spsk sojasauce
  • 1 spsk sesamolie
  • 1 tsk majsstivelse
  • 1 pakke gyoza-dej
  • olie til stegning

Noter

Vil du servere med en dip? Rør sojasauce sammen med lidt riseddike, sesamolie og sesamfrø - smag dig frem. 

Fremgangsmåde

Saml og fold dine gyoza

  • Start med at røre salt i det hakkede kød. Et minut eller to til det begynder at samle sig.
  • Rens svampene godt og hak dem fint.
  • Kom svampene ned til kødet sammen med fintrevet hvidløg, kål, æg, majsstivelse, sojasauce, sesamolie og godt med friskkværnet peber. Rør det godt sammen.
  • Kom en god tsk fyld i midten af et stykke gyoza-dej, fugt kanten med vand hele vejen rundt og fold gyozaen (læs en guide længere oppe).
  • Stil dine gyoza på et stykke papir, mens du folder resten. Lad dem ikke røre for meget ved hinanden, da de kan klistre sammen.

Tilbered dine gyoza

  • Skal du spise dem alle på én gang, skal du stege dem over et gange.
  • Varm en stor pande op til høj middelvarme med lidt olie.
  • Kom gyoza på - de skal ikke stå for tæt - og steg dem et par minutter, til bunden er gylden og sprød.
  • Kom 1 dl vand i bunden af gryden og et låg på, så de kan dampe. Har du ikke et låg, kan du lave et af staniol. OBS: er panden lille, skal du kun bruge 1/2 dl vand.
  • Lad dem dampe, til al vandet er fordampet. Tag låget af og nyd dine dumplings - lad dem gerne trække et par minutter, inden du spiser dem.