Go Back
+ servings
laksesalat med soya-ingefærdressing, edamamebønner, avocado og kål

Asiatisk salat med laks og sprøde ris

En skøn, frisk og sprød salat med kål, bagt laks, avocado, agurk og edamamebønner. Dertil en skøn dressing på blandt andet soya og ingefær og sprøde ris. Måltid til 3 personer eller tilbehør til 4.
5 fra 1 stemme
Antal: 3 personer
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse30 minutter
I alt45 minutter

Ingredienser

Sprøde ris

  • 3 dl kogte ris (kolde - svarer til ca 1,5 dl ukogte)
  • 2 spsk soyasauce
  • 2 spsk sesamolie
  • 1 spsk crispy chili olie (kan ersattes af 1/2 tsk chiliflager)

Salat

  • ½ stk spidskål
  • 1 stk agurk
  • 2 stk avocado
  • 200 g edamamebønner
  • 1 håndfuld friske koriander (kan undlades hvis du ikke er til det eller erstattes med persille)
  • 300 g laks
  • salt

Dressing

  • 2 spsk olivenolie
  • 2 spsk sesamolie
  • 2 spsk risvineddike
  • 1 spsk honning
  • 2 spsk sesamfrø
  • 1 spsk fintrevet ingefær

Fremgangsmåde

  • Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.
  • Lav risene. Vend de kolde, kogte ris med sesamolie, soya og chiliolie og bred ud på en bageplade med bagepapir.
  • Rist risene i ovnen i 30-35 minutter til sprøde. Vend dem halvvejs.
  • Lav dressingen ved at komme alle ingredienserne i et glas med låg. Ryst dressingen godt sammen og smag til med salt og evt. ekstra syre/sødme efter smag.
  • Kom laksen på en bageplade med bagepapir og krydr med salt.
  • Bag laksen i ovnen sammen med risene - det skal have ca 10-12 minutter, til det netop er tilberedt men stadig saftigt i midten. Lad det gerne trække 5 minutter efter.
  • Snit kål fint, skær agurk og avocado i tern og hak urterne groft. Brug en gaffel til at dele/mase laksen ud i små flager.
  • Vend alle grøntsagerne med laks, sprøde ris og dressing. Pynt evt. med ekstra urter og sesamfrø på toppen.