Go Back
+ servings
Risotto med løg i rødvin

Risotto med løg i rødvin

En super simpel vegetarisk opskrift med masser af god smag. En enkel risotto og hovedrollen: skalotteløg simret til møre i rødvin og fond. Smager som en langtidssimret rødvinssauce, og jeg lover dig, at du på ingen måde vil savne kød. Det er en perfekt vegetarisk ret med masser af umami. Perfekt parret til et glas rødvin.
5 fra 3 stemmer
Antal: 2 personer
Forberedelse40 minutter

Ingredienser

Løg

  • 3 stk skalotteløg
  • 1 spsk smør
  • 1 kvist frisk rosmarin
  • 1 dl rødvin
  • 1 dl grøntsagsfond (eller 1 dl kogende vand rørt med en halv bouillonterning)
  • 1 tsk sukker (med top)
  • olivenolie

Risotto

  • 1 stk skalotteløg
  • 2 spsk smør
  • 150 g risottoris
  • 1 dl hvidvin (alternativt ½ dl æbleeddike)
  • 7 dl grøntsagsfond (måske lidt mere)
  • 75 g parmesan
  • salt
  • olvenolie

Fremgangsmåde

Løg i rødvin

  • Start med løgene. Halver 3 af dem og fjern skrællen. Fjern evt. det værste af enderne, men du må ikke skære så meget af, at delen der holder dem sammen fjernes.
  • Varm 2 spsk olie op i en middelhøj varm pande og steg løgene på den flade side, til de har fået god farve.
  • Vend løgene om på den anden side og brun dem også her. Tilsæt så smør og rosmarinkvist og lad smørret smelte.
  • Drys med sukker og lidt salt og vend løgene, så de har den flade side nedad.
  • Hæld rødvin og fond over. Væsken må ikke komme for meget op over løgene, så de begynder at flyde. Jeg kan anbefale at holde væsken et par mm. under løgenes øverste punkt.
  • Lad dem simre under låg i 30 minutters tid, mens du laver risottoen. Tag låget af de sidste 5 minutters tid, så saucen kan tykne lidt.

Risotto

  • Smelt 1 spsk smør og 2 spsk olie på en stor pande.
  • Hak det sidste skalotteløg fint og kom det op på panden med et drys salt. Lad det stege i 5 minutters tid ved lav varme - de må ikke få varme.
  • Kom risottoris på og lad det stege med ved middelvarme et minuts tid, inden du hælder vin på og lader det fordampe.
  • Hæld fond på lidt ad gangen. Start med 2 dl, lad risene absorbere væsken og fortsæt sådan. Når risene er møre, er risottoen klar. Måske du skal bruge lidt mere fond, til risene er klar.
  • Riv parmesan fint og kom det i risottoen sammen med en spsk smør. Smag til med salt.
  • Server risotto toppet med løg og lidt af saucen fra løgene.