Go Back
+ servings
Butterdejstærte med bagte løg balsamico, cremefraiche timian ost

Butterdejstærte med balsamico-bagte løg

En skøn og nem, sprød butterdejstærte med en parmesan-cremefraiche og langtidsbagte balsamico-løg og timian. Spis den som den er med en frisk salat ved siden af eller som en del af en menu mere flere ting - fx til brunch, tapas eller buffet.
5 fra 2 stemmer
Antal: 4 personer
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse1 time 10 minutter

Ingredienser

  • 1 rulle butterdej
  • 1 kg rødløg (gerne små/medium størrelse)
  • 3 spsk balsamico
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 tsk honning
  • 1 håndfuld frisk timian
  • 200 g cremefraiche (gerne 18% eller 36%)
  • 1 håndfuld fintrevet parmesan (kan undlades)
  • 1 tsk grovkornet sennep (kan undlades)
  • ½ øko citron
  • 1 æg
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Start med at halvere løgene, så du skærer fra bund til top - ikke gennem midten. De skal nemlig holdes sammen af top og bund. Pil skrællen af.
  • Rør balsamico, olivenolie, honning og et drys salt og peber sammen med bladene fra 1/2 af den friske timian.
  • Kom løgene på en bageplade med bagepapir. Pensl dem godt på den flade side med balsamicoblandingen og vend dem med den flade side nedad. Pensl dem på den runde side også.
  • Bag løgene ved 150 grader varmluft i en times tid (måske lidt mere afhængig af størrelsen på dine løg), til de er helt møre. Pil det yderste lag af, hvis det er lidt for mørkt/sejt.
  • Skru ovnen op på 180 grader. Rul butterdejen ud og læg den på et bagepapir på en bageplade.
  • Skær et snit 2 cm inde i dejen, hele vejen rundt (som skulle du lave en mindre firkant i firkanten) - du behøver ikke skære hele vejen igennem dejen. Prik den inderste firkant med en gaffel rundt omkring.
  • Pisk et æg sammen og pensl butterdejen. Bag den i 10-12 minutter, til den er gylden og sprød. Lad den køle af.
  • Rør cremefraiche sammen med sennep, bladene fra resten af den friske timian, fintrevet parmesan, fintrevet skal fra den halve citron, salt og peber. Smag til med citronsaft.
  • Fordel cremen ud på den kolde butterdej og top med løgene. Pynt evt. med mere friske timian.