Go Back
+ servings
Kold kartoffelsalat med rygeost og ærter

Kold kartoffelsalat med rygeost, ærter og dild

Der er nu noget ved en klassisk kold kartoffelsalat, men jeg vil anbefale dig at prøve denne variant med rygeost. Det giver en virkelig dejlig smag og kant til salaten, og det passer til det meste. Opskriften er rigeligt som tilbehør til 4 personer.
Bemærk at der skal beregnes tid til at køle kartoflerne ned - det kan evt. gøre det tidligere på dagen eller dagen før.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer
Forberedelse25 minutter

Ingredienser

  • 750 g kartofler (gerne nye, danske)
  • 150 g ærter (gerne friskbælgede, vægt uden skræl)
  • ½ løg
  • 200 g rygeost
  • 150 g cremefraiche
  • 1 håndfuld krydderurter (fx dild og persille)
  • 1 spsk grovkornet sennep
  • ½ øko citron (skallen (kan undlades))
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Skrub kartoflerne fri for jord og skyl dem godt.
  • Kog dem i rigeligt saltet vand til de er perfekte og lige præcis falder af kniven, hvis du stikker den i en kartoffel og holder den nedad.
  • Lad kartoflerne køle helt af. Du kan evt. koge dem tidligere på dagen eller dagen før. Du kan også overhælde dem med kold vand for et hurtigere resultat.
  • Rør rygeost, cremefraiche, fintrevet skal fra ½ citron, ½ fintrevet løg, sennep og et godt drys friskkværnet peber sammen. Hak urterne fint, rør dem i og smag til med salt.
  • Vend de kolde kartofler og ærter i rygeostcremen og server.