Go Back
+ servings
Cheesecake med rabarber og vanilje

Cheesecake med rabarber og vanilje

En af de bedste sommerkager med rabarber. En lækker cheesecake toppet med rabarberkompot og med masser af vanilje og citronskal. Opskriften er uden husblas, skal ikke bages og er super nem at lave. Der er til 8 personer.
5 fra 1 stemme
Antal: 8 personer
Forberedelse20 minutter
Køletid4 timer

Ingredienser

  • 125 g digestive
  • 70 g smør (blødt)
  • 300 g flødeost (stuetempereret)
  • 60 g flormelis
  • 1 vaniljestang (eller ¾ tsk ren vaniljepulver)
  • 1 øko citron
  • dl piskefløde
  • rabarberkompot (gerne hjemmelavet)

Noter

Putter du bagepapir i siderne af formen også, vil jeg anbefale at klippe et aflangt bånd, der kan kommes på siderne i stedet for et stort stykke til bund og sider. Dette giver i hvert fald et pænere resultat, hvor bagepapiret ikke laver folder og dermed giver folder til kagens sider. 

Køkkenudstyr

  • Springform ca. 18 cm i diameter

Fremgangsmåde

  • Blend kiksene i en foodprocessor eller minihakker til krummer.
  • Blend det bløde smør med, til det bliver en sammenhængende masse.
  • Kom bagepapir i bunden og evt. siderne* af en springform på cirka 18 cm i diameter.
  • Pres og fordel kiksemassen ud på bunden, plus lidt ekstra op af siden for at danne en lille kant.
  • Kom bunden på køl, imens du laver fyldet: Kom flødeost (gerne lidt stuetempereret) i en skål og vend det godt med flormelis, vaniljekorn, fintrevet citronskal fra en lille citron og 2 spsk citronsaft.
  • Pisk fløden til blødt skum i en anden skål og vend det forsigtigt med flødeostemassen.
  • Fordel det ovenpå bunden og gør overfladen glat med en dejskraber eller paletkniv.
  • Sæt kagen på køl i mindst 4 timer, men helst natten over.
  • Pynt med et lag rabarberkompot på toppen før spisning.