Go Back
+ servings
Glutenfri brownie med sorte bønner

Glutenfri brownie med sorte bønner

En lækker, svampet og lidt sundere brownie med sorte bønner, mørk chokolade og mandler.
4.60 fra 5 stemmer
Antal: 8 personer
Forberedelse20 minutter
Tilberedelse25 minutter

Ingredienser

  • 120 g mandler
  • 1 dåse sorte bønner (drænet)
  • ½ dl kokosolie (smeltet )
  • 1 nip salt
  • tsk vaniljepulver
  • 3 æg
  • ½ dl kaffe (stærk, afkølet)
  • 150 g sukker (jeg brugte halv brun farin, halv kokossukker)
  • 60 g god kakao
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 g mørk chokolade

Køkkenudstyr

  • Kageform
  • Minihakker

Fremgangsmåde

  • Rist 50 g mandler i ovnen i 5-8 minutter ved 180 grader.
  • Blend de resterende 70 g mandler til fint mandelmel (jeg brugte en minihakker) og kom det i en skål.
  • Blend derefter bønner med kokosolie, vaniljepulver og salt til en fin pure.
  • Kom pureen op i en skål og pisk det med æg og kaffe.
  • Si kakao og bagepulver i og tilsæt også sukker og mandelmel og pisk det godt sammen.
  • Hak de ristede mandler og chokoladen groft og vend det i dejen, fx med dejskraber.
  • Hæld brownie-dejen i en form (ca 22 x 22 cm), beklædt med bagepapir.
  • Bag kagen i cirka 25 minutter ved 175 grader varmluft.
  • Lad kagen køle af på køkkenbordet og stil den derefter på køl for at blive helt kold (tro mig, den er bedst kold). Den bliver kun endnu bedre af at stå på køl til næste dag.