Go Back
+ servings
Thaisuppe med kylling og nudler

Thaisuppe med kylling, nudler og grøntsager

En lækker thaisuppe med kylling, nudler og friske grøntsager. Lime og peanuts på toppen selvfølgelig.
5 fra 2 stemmer
Antal: 4 personer
Forberedelse30 minutter

Ingredienser

  • 600 g kyllingebryster
  • 2 tsk rød karrypasta (min er ret stærk, så brug efter styrke)
  • 2 spsk karry
  • 8 dl hønsefond (evt et par dl mere, hvis du vil have mere suppe)
  • 4 dl kokosmælk
  • 160 g gulerødder
  • 130 g sukkerærter
  • 8 asparges
  • 4 forårsløg
  • 4 cm ingefær (finthakket)
  • 225 g nudler (gerne brede risnudler)
  • 1 lime
  • olie (gerne sesamolie)
  • 2 spsk fishsauce
  • salt og peber

Toppingforslag

  • friske koriander
  • peanuts

Noter

Nogle har skrevet, at de synes, at der er for mange nudler til suppen. Jeg kan godt lide mange nudler, men hvis du vil have mere suppe, kan du evt. nedsætte mængden af nudler en smule eller tilføje lidt mere fond og evt. kokosmælk og lidt mere karrypasta.

Køkkenudstyr

  • Gryde

Fremgangsmåde

  • Skær kylling i tern og steg det i en varm gryde med et par spsk (sesam)olie, karrypasta, karry, ingefær og fishsauce, til kyllingen er brunet af.
  • Tilsæt bouillon, kokosmælk og limesaft og få det op at koge. Smag til med salt og peber.
  • Skær gulerødder, forårsløg, asparges og sukkerærter i aflange stave.
  • Kom forårsløg i gryden sammen med nudlerne og lad det koge i 5-6 minutter.
  • Efter 2 minutter skal du tilsætte gulerødder og i de sidste 2 minutter asparges og sukkerærter.
  • Varm det hele godt igennem og server med friske koriander og peanuts til toppen.