Go Back
+ servings
Bagt grød med rabarber, vanilje og mandler

Bagt grød med rabarber, vanilje og mandler

En lækker og sød bagt grød med rabarber, vanilje og mandler, der er ligesom at spise kage til morgenmad.
5 fra 1 stemme
Antal: 3 personer
Forberedelse8 minutter
Tilberedelse25 minutter

Ingredienser

  • 4 dl havregryn (gerne grovvalsede)
  • 6 dl mælk
  • 1 æg
  • ½ tsk vaniljepulver (ikke sukker)
  • 3 rabarber (stilke, søde)
  • 1 nip salt
  • 1 spsk honning (er dine rabarber meget syrlige, skal du måske bruge lidt mere)
  • 1 håndfuld mandler

Køkkenudstyr

  • Tærteform

Fremgangsmåde

  • Kom havregryn i et fad, fx en tærteform eller ildfast fad.
  • Rør mælk, æg, vanilje, salt og honning sammen og hæld det over havregrynene.
  • Skær ender af rabarber og skær dem i stykker. Enten lange som på billedet eller mindre tern.
  • Fordel rabarber ovenpå havregrynene, hak mandler og drys dem på toppen.
  • Bag grøden ved 180 grader i cirka 25-30 minutter, til den er fast og gylden på toppen.