Go Back
+ servings
Ahornsirup is med karamelliserede valnødder

Ahornsirup is med karamelliserede valnødder

Har du ikke prøvet is lavet på ahornsirup, så det er tid. Det giver den mest cremede og næsten karamel-agtige is med dejlig smag fra ahornsiruppen. Det hele toppet med karamelliserede valnødder er et perfekt match. Opskriften giver en lille liter is.
5 fra 1 stemme
Antal: 6 personer
Forberedelse20 minutter
Tilberedelse20 minutter
Frysetid4 timer

Ingredienser

Ahornsirup is

  • 150 g ahornsirup
  • 6 æggeblommer (evt. pasteuriserede)
  • dl fløde
  • dl sødmælk
  • 1 nip salt

Karamelliserede valnødder

  • 1 dl valnødder
  • 4 spsk sukker
  • ½ tsk havsalt

Køkkenudstyr

  • Sukkertermometer

Fremgangsmåde

  • Start med at komme ahornsirup i en lille gryde og lad det boble et par minutter, så det reducerer og tykner en smule.
  • Kom fløde og sødmælk op til siruppen og varm op til cirka 80 grader (lige før det koger).
  • Pisk æggeblommerne sammen i en skål og hæld den varme flødeblanding i i en tynd stråle, mens du pisker.
  • Kom ismassen tilbage i gryden og på varmen. Varm det op til 83 grader og rør godt og ofte i bunden - jeg bruger en dejskraber. Bruger du ikke termometer, kan du se på massen, at den begynder at tykne, og du kan trække streger med en finger på dejskraberen.
  • Kom ismassen op i en beholder og rør et nip salt i. Lad det køle helt ned, inden du kører den på din ismaskine. Jeg kommer det i fryseren og rør en gang i mellem. Så burde ismassen være helt kold efter en times tid.
  • Lav i mellemtiden de karamelliserede valnødder. Smelt sukker på en lille pande til flydende.
  • Rør valnødder og salt i det smeltede sukker og tag det af varmen.
  • Lad det afkøle på et skærebræt og hak det så fint.
  • Rør de fleste karamelliserede valnødder i isen, når den er kørt til tyk softice på din ismaskine.
  • Kom isen i en lille beholder, drys med de sidste karamelliseredevalnødder på toppen og kom på køl i minimum 4 timer, så isen kan sætte sig helt.