Go Back
+ servings
Chicken parmesan

Chicken parmesan

Opskriften på den italienske klassiker chicken parmesan eller chicken parmigiana, som den også kaldet. En parmesan paneret kyllinge sprødstegt og derefter lagt i et bad at tomatsauce og bagt færdig i ovnen med gratineret mozzarella. Opskriften er til 4 personer.
5 fra 5 stemmer
Antal: 4 personer
Forberedelse20 minutter
Tilberedelse15 minutter
Hviletid15 minutter

Ingredienser

  • 2 kyllingebryster (store eller 3 mindre)
  • 2 æg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 bundt frisk persille
  • 2 dl panko rasp
  • 1 dl parmesan (fintrevet)
  • 1 glas tomatsauce (ca 600-700 ml (købt eller hjemmelavet*))
  • 1 mozzarella (kugle)
  • olie til stegning
  • salt og peber

Noter

Laver du din egen tomatsauce får du lige en hurtig opskrift herfra: Steg 1 finthakket løg og 2 fed hvidløg ved middelvarme i lidt olie i en gryde til bløde. Tilsæt et par spsk tomatpure, 5 finthakkede soltørrede tomater, 1 dåse hakkede tomater (eller nogle friske tomater hakket fint), et skvæt balsamico, salt, sukker og peber. Lad det simre i 10 minutters tid. Mangler den lidt smag, kan du tilsætte en grøntsagsbouillon. Blend saucen, smag til og så er den klar. 

Fremgangsmåde

  • Fjern eventuelle fedt eller sener fra kylling og skær dem over på midten (som skulle du skære en lomme i brystet - bare hele vejen igennem), så du får 4 flade kyllingebryster.
  • Hak hvidløg og en håndfuld frisk persille fint og pisk det sammen med æg og et drys salt og peber i en skål.
  • Vend kyllingen rundt i æggeblandingen og stil det på køl i minimum 15 minutter og op til 12 timer.
  • Bland panko rasp og fintrevet parmesan i en dyb tallerken.
  • Varm en pande op til høj varme med rigeligt olie (det skal dække bunden af panden).
  • Vend de halverede kyllingebryster godt i panko-blandingen og steg dem gyldne og sprøde på panden - evt. af to omgange. De skal ikke have mere end 1-2 minutter på hver side, da de bages færdige i ovnen.
  • Hæld 3/4 af tomatsauce i et ovnfast fad. Placer de sprøde kyllingebryster ovenpå og en skefuld tomatsauce i midten af hvert kyllingbryst (det skal ikke dække hele kyllingen, da der gerne skulle være lidt sprøde kanter tilbage).
  • Skær mozzarella i skiver og læg dem ovenpå kylling. Drys gerne med lidt ekstra fintrevet parmesan og finthakket persille.
  • Giv kyllingen det sidste i ovnen ved 200 grader i cirka 10-15 minutter, til mozzarellaen er gylden på toppen.