Go Back Email Link
+ servings
Cannelloni med spinat, feta og parmaskinke

Cannelloni med spinat, feta og parmaskinke

En klassisk italiensk pastaret a la fyldte pastaruller aka. cannelloni med spinat, feta, parmaskinke, masser af citronskal og tomatsauce. Vil du hellere gøre det vegetarisk, så undlader du bare parmaskinken. Opskriften er til 4 personer.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer
Forberedelse30 min
Tilberedelse30 min

Ingredienser

  • 1 løg
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 håndfuld frisk timian (eller 2 spsk tørret)
  • 2 spsk balsamico
  • 250 g frisk spinat
  • 2 fed hvidløg
  • 1 øko citron (skallen)
  • muskatnød
  • 200 g feta
  • 50 g parmesan (kan undlades)
  • 8 skiver parmaskinke
  • 350 g friske lasagneplader
  • 1 kugle frisk mozzarella
  • olivenolie
  • salt og peber

Køkkenudstyr

  • Ildfast fad

Fremgangsmåde

  • Start med at lave tomatsauce: hak løg og steg det i lidt olivenolie med finthakket timian, til løgene er bløde.
  • Hæld dåsetomater på sammen med balsamico, 2 dl vand, 1 spsk sukker og et drys salt og friskkværnet peber.
  • Lad tomatsaucen simre, imens du forbereder resten.
  • Hak hvidløg fint og steg det ved lav varme i lidt olie på en pande.
  • Skyl spinat, dup det tørt og kom det op til hvidløget med et drys salt.
  • Lad det stege ved middelvarme, til spinaten falder sammen. Er der meget overskydende væde, skal du hælde det fra.
  • Lad spinaten køle lidt af, inden du vender det med citronskal, parmesan og et drys muskatnød (alle tre fintrevet).
  • Smuldr feta og vend det forsigtigt i spinatblandingen.
  • Klip/skær lasagnepladerne i passende stykker, så det passer med, at du kan rulle cirka 8 små ruller. Min var én lang plade, som jeg klippede ud i aflange stykker på cirka 16 cm i længden.
  • Kom en skive parmaskinke ovenpå et stykke lasagneplade, kom cirka 2 spsk fyld ovenpå og rul den sammen. Fortsæt med resten.
  • Fordel halvdelen af tomatsaucen i et ildfast fad, læg pastarullerne ovenpå (med lukningen nedad) og fordel resten af tomatsaucen over. Sørg for at pastaen er helt dækket af sauce.
  • Bræk mozzarellakuglen i små stykker og fordel dem over rullerne.
  • Bag dine cannelloni ved 180 grader varmluft i 30 minutter.