Go Back
+ servings
Kaffeis med oreos

Kaffeis med oreos

En lækker, cremet kaffeis med masser af groft knuste oreos. Min kaffeis er ikke for sød og smager godt af kaffe. Jeg bruger cirka 2,5 spsk instant kaffe, men du kan smage til efter din smag. Ligesom du også kan bruge hakket chokolade og ristede hasselnødder som fyld, hvis du er mere til det. Opskriften giver ca 1 liter.
5 fra 1 stemme
Antal: 1 liter
Forberedelse25 minutter
Tilberedelse15 minutter
Frysetid3 timer

Ingredienser

  • 250 ml fløde
  • 350 ml sødmælk
  • 120 g sukker
  • 6 æggeblommer (evt. pasteuriserede)
  • 2-3 spsk instant kaffe (efter smag, jeg brugte 2½)
  • 12 oreos

Køkkenudstyr

  • Ismaskine

Fremgangsmåde

  • Kog mælk og fløde op til kogepunktet i en gryde. Tag gryden af varmen og rør instant kaffe i.
  • Pisk sukker og æg sammen.
  • Hæld langsomt den varme mælkefløde i æggesnapsen, mens du pisker.
  • Kom det hele tilbage i gryden og varm det langsomt op, mens du rører. Den må endelig ikke koge men skal bare tykne en smule – det gør den omkring 82-83 grader.
  • Lad cremen køle helt af. Dette kan sagtens gøres dagen før, men et par timer i køleskabet eller 1 time i fryseren (med omrøring undervejs) burde gøre det.
  • Når din iscreme er helt kold, skal du køre den på en ismaskine, til du har en tyk softice.
  • Knus oreos så der er små og større stykker.
  • Fordel kaffeisen i en lille form - lidt ad gangen så du kan drysse med knuste oreos ind imellem og på toppen.
  • Kom isen på frys i minimum et par timer.