Rist et par spsk olie og garam masala af på en stor, varm og dyb pande eller gryde.
Kom det hakkede kød på og rør, til alt kød er brunt. Tag derefter kødet af panden. Gør det evt. af to omgange.
Svits de finthakkede løg og hvidløg på panden i et par minutter ved middel varme i lidt olie.
Gør plads i midten af panden og rist tomatpureen af i et minut eller to.
Kom også groftrevne gulerødder og squash på panden og lad det stege i 3 minutter.
Tilsæt det brunede kød sammen med de 2 dåser tomater, bouillonterning opløst i vand, salt, peber og evt. 1 spsk sukker.
Skyl og hak de friske krydderurter fint og kom dem ned til kødsovsen.
Lad kødsovsen simre under låg, imens du laver bechamelsovs, men også gerne længere. Hvis den bliver for tør, kan du tilsætte lidt vand.