Go Back
+ servings
panna cotta med hindbær

Panna cotta med hindbær

En simpel, nem og lækker panna cotta med hindbær og vanilje. En perfekt dessert til gæster. Opskriften er nok til 6-7 personer.
4.80 fra 5 stemmer
Antal: 6 personer
Forberedelse25 minutter
Køletid3 timer

Ingredienser

  • 5 dl piskefløde
  • 60 g sukker
  • 1 vaniljestang
  • 3 blade husblas
  • 150 g frosne hindbær
  • 1 spsk sukker (måske 2)

Fremgangsmåde

  • Opblød husblas ved at komme det i en skål koldt vand i 5-10 minutter.
  • Skrab kornene ud af vaniljestangen og kom det i en gryde sammen med de 60 g sukker, fløde og vaniljestangen.
  • Varm det langsomt op til lige før kogepunktet – rør hele tiden.
  • Vrid husblas for vand og rør det godt sammen med den varme fløde.
  • Lad fløden stå og svale lidt, si det og fordel derefter fløden på 6-7 glas.
  • Lad glassene afkøle lidt, dæk dem med film og kom dem på køl for at sætte sig. Det tager nogle timer.
  • Kog imens frosne hindbær med 1-2 spsk sukker (smag dig frem). Det skal bare lige op og koge i et par minutter til sukkeret er opløst.
  • Lad denne hindbærcoulis køle helt af, evt i køleskab.
  • Når panna cotta’en er stivnet, kan du fordele hindbærcoulis oven på og derefter komme glassene tilbage på køl.
  • Pynt evt med flager af hvid chokolade ved servering.