Go Back
Æblegranola med kokos, mandler og figner

Æblegranola med kokos, mandler og tørrede figner

En sprød og sukkerfri æblegranola på æblemos med kokos, ristede mandler og tørrede figner. Perfekt på yoghurt som en sund og mættende morgenmad.
5 fra 2 stemmer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse40 minutter

Ingredienser

  • 300 g æblemos (afkølet (se note))
  • 3 spsk honning
  • 2 spsk kokosolie (flydende)
  • 400 g havregryn (grovvalsede )
  • spsk stødt kanel
  • ¾ dl græskarkerner
  • 1 håndfuld mandler
  • 1 håndfuld kokosflager (gerne ristede )
  • 12 tørrede figner (skåret i kvarte)

Noter

Du kan købe æblemos uden tilsat sukker eller koge din egen af 2 store modne æbler, i tern med 1/2 dl vand under låg i cirka 15 minutter.

Fremgangsmåde

  • Bland afkølet æblemos med honning og kokosolie i en skål.
  • Bland havregryn, græskarkerner, mandler og kanel i en anden skål og rør indholdet fra de 2 skåle sammen – gerne med hænderne.
  • Bred granolaen ud på en bageplade med bagepapir og giv det først 15 minutter ved 180 grader.
  • Skru ned på 140 grader, hak lidt i det med en ske og giv det så 25 minutter mere.
  • Sluk for ovnen og lad det stå på eftervarmen, til det er helt sprødt.
  • Lad granolaen afkøle helt på køkkenbordet og hak så igen lidt med en ske, så der ikke er store klumper.
  • Vend til sidst granolaen med figner i kvarte og kokosflager og opbevar det i en lufttæt boks.