Go Back
+ servings
Fuldkornsrisengrød med pærer, lakridssukker og hasselnødder

Fuldkornsrisengrød med pærer, lakridssukker og hasselnødder

Fuldkornsrisengrød er en alternativ men mere mættende version af risengrød. Den tager lidt længere tid at lave men har mere bid og smag. Jeg topper med pærer, lakridssukker og hasselnødder, men du kan også sagtens gå med smørklat og kanelsukker.
5 fra 1 stemme
Antal: 2 personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse1 time 15 minutter

Ingredienser

  • 2 dl fuldkornsgrødris
  • 1 dl vand
  • 7 dl mælk
  • ½ tsk fint salt
  • 1 pære
  • lakridsgranulat (alternativt lakridspulver)
  • sukker
  • 1 håndfuld hasselnødder

Køkkenudstyr

  • Gryde

Fremgangsmåde

  • Kom grødris og vand i en gryde, skru op på høj varme og rør til vandet er fordampet.
  • Skru til at starte med ned på middelvarme, tilsæt mælk og salt og varm langsomt op, imens du rører.
  • Når mælken når kogepunktet, skal du lægge låg på og skrue ned for varmen, så grøden står og simrer.
  • Lad risengrøden simre i cirka 75 minutter og husk at røre undervejs, cirka hver 5-10 minut. Grøden skal ende med at have lidt bid.
  • Rist imens hasselnødderne i ovnen ved 180 grader i 5-8 minutter.
  • Lad dem køle af, nulr skallen af med fingrene og hak dem groft.
  • Skær pære i tern og rør lidt lakridsgranulat sammen med en smule sukker (forhold cirka 1/1).
  • Server grød og drys med toppings.