Go Back
+ servings
Ostescones med cheddar og karamelliserede løg

Ostescones med cheddar og karamelliserede rødløg

Lækre salte ostescones med cheddar og karamelliserede rødløg. Perfekt som tilbehør til suppe.
5 fra 1 stemme
Antal: 8 stk
Forberedelse30 minutter
Tilberedelse15 minutter
Frysetid30 minutter

Ingredienser

  • 2 rødløg
  • 150 g hvedemel
  • 150 g fuldkornsmel
  • 1 tsk bagepulver
  • tsk natron
  • dl kærnemælk
  • 1 æg
  • 1 spsk honning
  • 75 g smør
  • 1 spsk frisk timian (plukket af stilke)
  • 2 håndfulde cheddar (groftrevet og gerne modnet)
  • olivenolie
  • salt og sukker

Køkkenudstyr

  • Pande
  • Rivejern

Fremgangsmåde

  • Kom smørret i fryseren i 30 minutter.
  • Skræl rødløg, skær dem i tynde både og steg dem et par minutter i lidt olivenolie på en varm pande.
  • Skru herefter ned for varmen, krydr med salt og 1 stor tsk sukker og lad løgene karamellisere og blive bløde – det tager cirka 10 minutter.
  • Bland mel, bagepulver, natron, frisk timian og et drys salt i en skål.
  • Pisk æg og honning i kærnemælken.
  • Riv det iskolde smør groft ned i melblandingen og smuldr det let sammen med fingrene, så du ender med stadig at have lidt klumper.
  • Vend hurtigt kærnemælksblandingen i sammen med rødløg og groftrevet cheddar. Stop når dejen netop hænger sammen og er ensartet (jo mindre du rører, jo bedre).
  • Kom dejen ud på et meldrysset bord, form den til en rund form på ca 2-3 cm tykkelse og skær den ud i 8 “lagkagestykker”.
  • Fordel dine scones på en bageplade med bagepapir, pensl med kærnemælk og drys med revet ost og lidt havsalt.
  • Bag dem ved 220 grader alm. ovn i ca 15-17 minutter, til de er sprøde og gyldne.
  • Lad dine scones med cheddar afkøle en smule og spis dem lune, fx til suppe eller med iskoldt smør.