Imens bygottoen simrer, skal du rive mindre stykker grønkål af stilkene og skylle dem i vand.
Tør dem med et viskestykke og vend dem med 1 spsk olivenolie og lidt salt.
Bred dem ud på en bageplade med bagepapir og kom hasselnødder ud i siden, så de kan riste med.
Giv det hele 10-12 minutter ved 150 grader (grønkål må ikke blive sort).
Nulr skallen af hasselnødderne og hak dem groft.
Smelt i mellemtiden smørret i en lille gryde ved mellemvarme, indtil smørret begynder at brune og dufte af ristede nødder. Det skal simre lidt, før dette sker.
Tag det af varmen, lad det stå lidt og si så bundfaldet fra. Fjern også ‘skummet’ på toppen med en ske.
Anret det hele i en skål, top med grønkålschips, grofthakkede hasselnødder og evt lidt groftrevet parmesan.
Dryp med 1 spsk brunet smør henover hele herligheden og spis!