Go Back
+ servings
Fyldte kartofler med ost

Fyldte kartofler med hytteost, persille og cheddar

Bagte fyldte kartofler med ost og persille som tilbehør til kød, kylling eller fisk eller som hovedelement med en salat til.
4.67 fra 3 stemmer
Antal: 4 stk
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse1 time 20 minutter

Ingredienser

  • 2 bagekartofler (store)
  • 3 forårsløg
  • 1 spsk grovkornet sennep
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 150 g hytteost
  • cheddar (til at rive på toppen)
  • salt og peber
  • olivenolie

Fremgangsmåde

  • Skrub kartoflerne godt og smør dem ind i lidt olivenolie.
  • Læg dem på hver sit stykke staniol og bag dem ved 180 grader varmluft i en god times tid.
  • Tjek om de er møre hele vejen igennem med en stegenål eller lille kniv. Fold staniolen op omkring kartoflen, hvis de bliver for mørke undervejs.
  • Halver kartoflerne på den bredeste led.
  • Skrab forsigtigt kartoffel-indmaden ud uden at lave hul i skrællen men lad der være et par mm skræl tilbage til at holde på fyldet.
  • Skær ender fra forårsløgene og hak dem fint.
  • Hak persille.
  • Bland kartoffel-indmaden med hytteost, sennep, forårsløg, persille og godt med salt og peber.
  • Kom fyldet tilbage i skallerne, riv cheddar groft på toppen og bag videre i cirka 20 minutter, til osten er sprød. Skru evt lidt op for varmen til sidst.