Go Back Email Link
+ servings
Grove gulerodsbrud - bløde og luftige

Grove gulerodsbrud

Store, bløde, luftige og søde grove gulerodsbrud med solsikkekerner
5 fra 1 stemme
Antal: 10 stk
Forberedelse25 min
Tilberedelse15 min
Hævetid1 t 45 min

Ingredienser

  • 3,5 dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 1 spsk honning
  • 1 spsk fint salt
  • 350 g hvedemel
  • 200 g sigtet speltmel
  • 30 g smør (blødt )
  • 1 æg (stort )
  • 3 gulerødder (mellemstørrelse)
  • 1 dl solsikkekerner

Fremgangsmåde

  • Kom vand i en skål og opløs gær og honning heri.
  • Bland speltmel, hvedemel og salt i en anden skål og smuldr smørret godt ind i melet med dine fingre.
  • Hæld væsken ned til melet og ælt det hele godt i 10 minutter, til dejen er blød og smidig (jeg brugte røremaskine ).
  • Læg et viskestykke over skålen og lad den hæve på køkkenbordet i en time.
  • Riv gulerødder groft.
  • Kom dejen ud på et meldrysset bord og lav en fordybning i midten.
  • Slå ægget ud heri og tilsæt solsikkekerner og de groftrevne gulerødder.
  • Fold dejen sammen til en stor bolle (siderne ind over midten, så du lukker fyldet inde).
  • Brug nu en metalspatel eller lignende til at hakke dejen i småstykker og samle den med. Det skal ikke æltes, men bare lige hakkes og vendes sammen, så dejen stadig er klumpet.
  • Kom klatter af dejen på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i 45 minutter.
  • Bag bollerne ved 200 grader varmluft i cirka 15 minutter, til de er gyldne – skru evt lidt ned for varmen til sidst.