Tænd ovnen på 250 grader over-undervarme og sæt en bageplade eller pizzasten/bagestål i ovnen.
Skræl løg og skær dem i tynde strimler.
Steg dem ved middelvarme på en pande med et par spsk olivenolie og et drys salt i 10 minutters tid, indtil de er bløde og næsten karamelliserede.
Skræl kartofler og skær dem i meget tynde skiver.
Kom dem i en skål, overhæld med kogende vand og lad dem trække i 5-10 minutter.
Hæld vandet fra og dup kartoflerne af i et viskestykke.
Rul dejen tyndt ud på et meldrysset bord og kom den herefter over på et stykke bagepapir.
Smør med et tyndt lag mascarpone på.
Fordel kartoffelskiver og løg ovenpå og bræk mozzarellakuglen i små stykker og kom dem ovenpå.
Drys med rosmarin, flagesalt og friskkværnet peber.
Skub bagepapiret med pizzaen over på den varme bageplade/bagestål, og bag til pizzaen er sprød i bunden og gylden på toppen – tiden afhænger af, hvad du bager den på.
Min skulle have cirka 10 minutter, og jeg brugte bagestål. Det vil formentligt tage lidt længere tid på en bageplade.