Go Back Email Link
+ servings
Marcipan snurrer med chokolade

Marcipan snurrer med chokolade

5 fra 1 stemme
Antal: 12 stk
Forberedelse40 min
Tilberedelse15 min
Hævetid1 t 45 min

Ingredienser

Dej

  • 25 g gær
  • 2,5 dl mælk
  • 75 g smør
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk salt (lille)
  • 1 æg
  • 500 g hvedemel

Fyld

  • 100 g smør (blødt)
  • 100 g marcipan (groftrevet)
  • 50 g sukker
  • 100 g mørk chokolade
  • 1 æg
  • 1 dl mandler (hakkede)

Fremgangsmåde

Dej

  • Kom mælk og smør i en gryde og varm det op ved middelvarme, til smørret smelter.
  • Lad det køle af til lillefingervarme og rør det sammen med gær i en skål (gerne i røremaskine).
  • Tilsæt sukker, salt og æg og rør det sammen.
  • Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen (start med 450 g) og ælt i 8-10 minutter, til du har en smidig dej, der slipper skålen.
  • Kom et viskestykke over og lad dejen hæve et lunt sted i en time tid.

Fyld og snoning

  • I de sidste 10 minutter af hævetiden skal du lave remonce ved at piske blødt smør, sukker og marcipan til en luftig remonce.
  • Hak chokoladen groft.
  • Rul dejen ud på en meldrysset bord til et rektangel på 40×50 cm.
  • Smør remoncen ud over og drys med hakket chokolade.
  • Fold først den nederste 3. del af dejen over midten og så den øverste 3. del herindover, så du får 3 lag.
  • Rul dejen lidt mere ud, forsigtigt, til cirka samme størrelse som før.
  • Skær dejen i 2,5 cm lange strimler på den korteste led og skær hver strimmel igennem på midten – men ikke hele vejen igennem, da de skal hænge sammen i toppen (det skal nærmest lige et par aflange bukser).
  • Sno de 2 bukseben på hver strimmel om hinanden, træk den en smule længere og sno den så om fingeren og lav en knude.
  • Fortsæt med alle strimler.
  • Kom dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i 45 minutter.
  • Pensl med et pisket æg, drys med hakkede mandler og bag dem ved 180 grader varmluft i cirka 15-17 minutter. Skru evt lidt ned for varmen, men dine snurrer bliver for mørke.