Go Back Email Link
+ servings
Spinatpandekager med laks, gedeost og rødbedecreme

Spinatpandekager med laks, gedeost og rødbedecreme

Server disse spinatpandekager som hapsere til en forret, appetizer og tapas eller hele til aftensmad
5 fra 1 stemme
Antal: 40 stk
Forberedelse30 min
Afkølning15 min

Ingredienser

Pandekager

  • 2 håndfulde frisk spinat
  • 1,5 dl vand
  • 3 æg
  • 1,75 dl hvedemel

Fyld

  • 200 g rødbede
  • 2 spsk creme fraiche
  • 1/2 fed hvidløg
  • 1 gedeost (Soignon, gederulle)
  • 1 håndfuld frisk spinat
  • 200 g røget laks
  • salt og peber
  • olivenolie

Noter

Tip: Disse hapsere skal helst laves, lige før de serveres. Så holder de sig nemlig sprøde og flotte. Hvis du gerne vil være i god tid, kan du sagtens forberede alt på forhånd, og så bare fylde, rulle og skære ud lige før servering. PS: der vil formenligt være et par pandekager i overskud, men de smager altså helt fortrinligt med syltetøj og sukker.

Køkkenudstyr

  • Pande
  • Blender

Fremgangsmåde

Pandekager

  • Blend spinat, vand og æg godt sammen.
  • Blend derefter hvedemel, 1 spsk olivenolie og et nip salt i – det skal være som pandekagedejskonsistens.
  • Steg dem på en stor pande ved middelvarme med i en smule olivenolie på. Lad dem køle helt ned.

Fyld og samling

  • Lav imens rødbedecreme ved at rive rødbeder groft, vride det værste væske ud og vende med creme fraiche, et halvt presset fed hvidløg, salt og peber. Smag til.
  • Hak også spinat og skær gedeost ud i små tern.
  • Saml dine pandekager (se gerne billedet længere oppe).
  • Smør rødbedecreme ud på den ene halvdel og læg laks på den anden.
  • Læg en række af gedeost i midten og lidt hakket spinat ovenpå.
  • Rul den stramt sammen og skær i 2 cm stykker. Anret på en tallerken og haps!