Go Back Email Link
+ servings
Græskarrisotto med salviepesto

Græskarrisotto med salviepesto

5 fra 2 stemmer
Antal: 4 personer
Forberedelse10 min
Tilberedelse45 min

Ingredienser

Græskarrisotto

  • 1/2 hokkaido græskar
  • 3 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 300 g risottoris
  • 2 dl hvidvin
  • grøntsagsfond (1-1,5 liter kogende vand rørt med 2 bouillonterninger)
  • 50 g parmesan
  • olivenolie
  • citronsaft
  • salt og peber

Salviepesto

  • 1 håndfuld frisk salvie
  • 1 dl hasselnødder (ristede)
  • 50 g parmesan
  • 2 dl olivenolie
  • citronsaft

Køkkenudstyr

  • Gryde
  • Minihakker

Fremgangsmåde

Græskarrisotto

  • Skyl det halve hokkaido græskar og fjern kernerne.
  • Skær græskarkødet ud i små tern og kom dem på en bageplade med papir. Fjern skrællerne fra hvidløgsfedene og hak det fint.
  • Bland græskartern med et par spsk olivenolie, hvidløg og et godt nip salt. Bag det i ovnen ved 175 grader i cirka 20-25 minutter, til det er mørt.
  • Skræl dit løg og hak det fint. Lad det stege ved middelvarme i en gryde i lidt olivenolie, til løgene er bløde.
  • Tilsæt risottoris, skru lidt op for varmen og lad det riste et minut eller to. Kom hvidvinen på og lad risene optage det.
  • Herefter skal du tilføje grøntsagsfond lidt ad gangen – 1-2 dl ad gangen og lade risene optage væsken, inden du tilsætter mere fond. Rør hyppigt. På denne måde får du den lækre risotto-konsistens.
  • Når græskarternene er møre, skal du tage halvdelen op i en blender/minihakker og blende det til en pure – måske med en anelse vand, så det kan køre rundt.
  • Når risottorisene er møre, rører du pureen og de resterende græskartern i.
  • Rør også en god spsk salviepesto i (se opskrift nedenunder), fintrevet parmesan og smag til med masser af salt, peber og et skvis citronsaft. Server din græskarrisotto med salviepesto til.

Salviepesto

  • Fjern de groveste stængler fra salvien, skyl det godt og blend bladene med ristede hasselnødder, parmesan, et skvis citronsaft, olivenolie og et pænt nip salt i en blender/minihakker.
  • Konsistensen skal være som en pesto. Du skal muligvis tilføje olivenolie og smage til med salt eller citronsaft.