Go Back
+ servings
Sprøde artiskokker med urtecreme

Sprøde artiskokker med urtecreme

Her får du en skøn hapseret bestående af sprødstegte artskokhjerte på en bund af en creme på græsk yoghurt og masser af urter. En perfekt appetizer til 2-4 personer.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer
Forberedelse20 minutter

Ingredienser

  • 300 g artiskokhjerter (køb dem på glas, fx marineret eller i olie)
  • 200 g græsk yoghurt (10%)
  • 2 håndfuld friske krydderurter (fx en blanding af persille, purløg og estragon)
  • ½ stk øko citron
  • salt og peber
  • olivenolie

Noter

Du kan nemt forberede cremen på forhånd, men jeg ville vente med at stege artiskokkerne til lige før servering, så de forbliver sprøde. 

Fremgangsmåde

  • Start med at dræne dine artiskokhjerter.
  • Mine havde ligget i en marinade, hvor der var olie og gode smagsgivere. Hvis dine ikke har det, kan du vende dem med 1 spsk olie og lidt tørrede krydderier som fx timian eller oregano.
  • Hæld olie på en pande, til de netop dækker bunden og tænd op på høj middelvarme.
  • Steg dine artiskokhjerte sprøde på alle sider. Det tager et par minutter på hver side.
  • Lad dem evt. dryppe af på en tallerken med køkkenrulle.
  • Lav cremen ved at blende græsk yoghurt sammen med urter, fintrevet skal fra ½ citron samt et par spsk saft + salt og peber. Fx i en minihakker eller med stavblender. Smag til.
  • Fordel cremen ud på en lille tallerken eller dyb tallerken og dyp med de sprøde artiskokker. Pynt evt. med flere urter.