Go Back
+ servings
Pasta med basilikumsfløde, straciatella og citronbrødkrummer

Pasta med basilikumsfløde, stracciatella og citronbrødkrummer

Her får du en skøn, simpel og budgetvenlig men stadig festlig pasta til 3 personer. En cremet flødesauce blendet med frisk basilikum og citron, en hjemmelavet stracciatella og sprøde brødkrummer med citronskal.
5 fra 1 stemme
Antal: 3 personer
Forberedelse25 minutter
Trækketid2 timer

Ingredienser

  • 400 g pasta
  • 1 stk mozzarella
  • ¼ liter piskefløde
  • 1 bundt frisk basilikum
  • 1 stk øko citron
  • 2 skiver brød (daggammelt og tørt)
  • 200 g ærter (gerne fra frost men optøet)
  • olivenolie
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Start med at rive mozzarella i små strimler. Rør det sammen med ¾ dl fløde og lad det trække på køl i minimum 2 timer - kan sagtens være natten over.
  • Op til spisning: Blend brødet til fine krummer i en minihakker en lignende.
  • Steg dem på en pande med 3 spsk olivenolie. De skal blive sprøde og gyldne. Stil til side.
  • Pluk al basilikum. Kom ⅔ i en minihakker/blender sammen med den resterende halvdel af fløde.
  • Blend det sammen men ikke for længe - så bliver det til flødeskum. Vend den resterende fløde i, så det bliver tyndt igen.
  • Kog pasta al dente efter anvisningen på pakken i saltet vand. Gem lidt af kogevandet.
  • Riv fintrevet citronskal og vend det med brødkrummerne sammen med et nip salt.
  • Kom din basilikumsfløde op i en stor pande eller gryde sammen med saften fra den hele citron og et nip salt og godt med peber.
  • Tilsæt pasta og de optøede ærter. Tilsæt evt. kogevand hvis det mangler lidt væske.
  • Server med stracciatella, brødkrummer og ekstra basilikum. Lidt ekstra olivenolie er heller ikke dårligt.