Go Back
+ servings
Panang karry med kylling

Panang karry med kylling

Panang karry er min yndlings thai karry, og her får du den med kylling, broccoli, rød peberfrugt samt de traditionelle (og vigtige) ingredienser som panang karrypasta og kaffir limeblade. Den smager næsten som at være i Thailand. Opskriften er til 4 personer.
5 fra 4 stemmer
Antal: 4 personer
Forberedelse35 minutter

Ingredienser

  • 300 g kylling (bryst eller inderfilet)
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk panang karrypasta (evt. mindre hvis du ikke er god til middelstærk mad)
  • 500 ml kokosmælk
  • 1 grøntsagsbouillonterning
  • 3 dl kogende vand
  • 2 spsk fishsauce
  • 8 kaffir limeblade
  • 1 broccoli (lille)
  • 1 peberfrugt
  • 1 lime
  • salt og sukker
  • olivenolie
  • ris til servering

Fremgangsmåde

  • Forbered al snitningen af grøntsagerne først: skræl løg og hvidløg - hak hvidløg fint og løg i tynde strimler.
  • Skær broccoli i små buketter og stokken i små tern. Fjern kerner og det hvide fra peberfrugten og skær resten i aflange strimler.
  • Fjern evt. sener eller lignende fra kyllingen og skær den i mundrette stykker.
  • Brun kyllingen i en spsk olie i en gryde ved høj varme.
  • Når det har fået farve hele vejen rundt, tager du det af panden.
  • Steg løg og hvidløg i samme gryde med et par spsk olie og karrypastaen, til løgene er bløde.
  • Tilsæt kokosmælk, bouillon, kaffir limeblade, fishsauce, 1 spsk sukker, saften fra ½ lime og lidt salt.
  • Tilsæt så broccoli, peberfrugt og kylling og lad det simre under låg i 10 minutters tid, til broccolien er, som du kan lide den.
  • Smag evt. til med mere limesaft og salt.
  • Pil kaffir limebladene op og server med ris.