Go Back
+ servings
Kanelsnegle med æble og marcipan

Kanelsnegle med æble og marcipan

Lækre kanelsnegle med æble og marcipan. Saftige, snaskede og koldhævede hvis du ønsker det.
5 fra 1 stemme
Antal: 16 stk
Forberedelse25 minutter
Tilberedelse20 minutter
Hævetid11 timer

Ingredienser

Dej

  • 3 dl mælk
  • 15 g gær
  • ½ tsk salt
  • 1 spsk sukker
  • 1 æg
  • 500 g hvedemel
  • 50 g smør (blødt)

Fyld

  • 150 g smør (blødt)
  • 100 g brun farin
  • 125 g marcipan
  • 3 spsk stødt kanel
  • 1 æble (stort)

Køkkenudstyr

  • Ildfast fad
  • Kagerulle

Fremgangsmåde

  • Lav dejen ved at lune mælk og røre gæren ud her i.
  • Tilsæt æg, salt og sukker og ælt hvedemel i lidt ad gangen.
  • Rør til sidst det bløde smør i og ælt så dejen igennem i nogle minutter - gerne i røremaskine.
  • Dæk skålen med et fugtigt viskestykke og kom dejen på køl natten over (hvis du ikke vil koldhæve, så læs mit tip længere oppe).
  • Tag dejen ud af køleskabet næste dag og lad den stå på køkkenbordet i en times tid.
  • Lav remonce ved at piske det bløde smør luftigt med brun farin og kanel.
  • Riv æble og marcipan groft og pisk det i remoncen.
  • Rul dejen ud på et meldrysset bord til et rektangel på 3-4 mm tykkelse.
  • Fordel remoncen ud over dejen, rul den sammen på den lange led og skær snegle ud med en skarp kniv.
  • Kom sneglene i en stor form/ildfast fad beklædt med bagepapir (med en smule plads mellem sneglene, så de kan hæve) og lad dem efterhæve et lunt sted i 45 minutter.
  • Bag sneglene ved 180 grader varmluft i cirka 20 minutter.