Pres al væsken ud af spinaten i en sigte.
Rør det sammen med mælk, æggeblommer og et drys salt.
Pisk æggehviderne stive i en anden skål og rør 1/3 af hviderne i spinatmassen. Vend derefter det sidste mere forsigtigt i.
Spred spinatmassen tyndt ud på en bageplade med bagepapir – sørg for, at der ingen huller er.
Bag bunden ved 175 grader varmluft i cirka 15 minutter.
Vend spinatbunden ud på en anden bageplade med bunden opad og lad det stå i 5 minutter, inden du forsigtigt hiver bagepapiret af.
Lad bunden køle helt af.
Rør imens flødeost, skyr, fintrevet citronskal og godt med friskkværnet peber sammen.
Smør det ud på den kolde spinatbund, helt ud til kanterne.
Fordel lakseskiverne over, drys med dild og rul rouladen stramt sammen.
Pak den ind i film eller bagepapir og kom den på køl i minimum 1 time – gerne natten over
Inden serveringen kan du skære rouladen i 2 cm tykke skiver og servere.