Annonce

Chowder med majs, blomkål og bacon

Chowder med majs, blomkål og bacon

Jeg har virkelig længe haft lyst til at give mig i kast med en traditionel chowder. Hvis du ikke er stødt på sådan en før, så kan jeg trøste dig med, at det var det samme for mig indtil for et par år siden. En chowder er en cremet majssuppe – ofte ret chunky med fyld i eller på, og det var jeg ret fristet af. Det kunne jo kun være lækkert. Så vidt jeg kan læse mig frem til, er man lidt i tvivl om, hvor suppen stammer fra – Sydamerika, Frankring eller England. Måske det er en kombination. Men her får du i hvert fald min version.

Opskrift på chowder med majs, blomkål og bacon

En chowder er som sagt en majssuppe. Jeg har dog tilføjet lidt ekstra grøntsager i form af blomkål – både kogt med i suppen og ovnristet på toppen. Det giver en skøn smag sammen med de søde majs. Ved servering topper jeg med ristet bacon og majs stegt sprøde og gyldne, frisk purløg, ovnristede blomkål og flager af parmesan. Ofte er der faktisk laks, muslinger eller andet i, så det kan du også sagtens eksperimentere med. Det giver sikkert også en dejlig smag.

Er du vild med suppe, så skal du også prøve mine opskrifter på thai suppe med kylling, mango og cashewnødder, minestrone med pasta eller cremede svampesuppe med ris og kylling.

Majssuppe med blomkål og bacon

Cremet majssuppe med blomkål og bacon

Det er faktisk ret genialt det der med at bruge majs i suppe. Majs giver nemlig en virkelig dejlig smag og sødme til en suppe, og det går så godt i spænd med salt, syre og spicyness. Derfor skal du endelig krydre din suppe godt med citronsaft, salt og chili, for det står godt imod sødmen fra majs og blomkål. Og med kant fra de ristede blomkål i ovnen, umami fra bacon og parmesan og de ekstra stegte majs, passer det så dejligt sammen.

Grøntsagssuppe med masser af smag

Jeg elsker helt generelt suppe. Jeg er dog mest til tykke supper eller supper med fyld i, da jeg ellers godt kan mangle noget at tygge i. Derfor er en opskrifter som denne chowder genial – den er nemlig både tyk og cremet og er toppet med knasende topping. Det er jo ofte toppingen, der sætter prikken over i’et, og det er bestemt også gældende her. Supper er derudover virkelig gode til at få skjult og spist en masse grøntsager, uden at vi helt lægger mærke til det.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Chowder med majs, blomkål og bacon
Chowder med majs, blomkål og bacon

Chowder med majs, blomkål og bacon

Chowder er en traditionel majssupe, der ofte er lidt chunky og fyldt med gode sager. Min er lavet med blomkål for ekstra grøntsager og er toppet med bacon, purløg, bagt blomkål og ekstra ristede majs. Opskriften er til 4 personer.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse30 minutter
I alt45 minutter

Ingredienser

Chowder

  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 blomkål (stort)
  • 25 g smør
  • 2 spsk mel
  • 1 chili (mild/medium styrke)
  • 2 bouillonterninger (høns eller grøntsag)
  • 1 liter kogende vand
  • 400 g majs (skåret af kolbe eller fra frost)
  • 1 dl fløde
  • citronsaft
  • olivenolie
  • salt og peber

Ekstra topping forslag

  • 125 g bacon (i tern)
  • purløg
  • parmesan

Fremgangsmåde

  • Skræl og hak løg og hvidløg.
  • Smelt smørret i en stor gryde og steg så løgene heri ved middelvarme til bløde.
  • Skær i mellemtiden chili fint. Del blomkålet i to. Den ene halvdel skal i suppen og skal skæres halvfint.
  • Den anden halvdel af blomkålet skal deles i små buketter, kommes på en bageplade, vendes med lidt olivenolie og salt og bages i ovnen ved 175 grader varmluft i 20-25 minutters tid, til de er møre og har fået fin farve.
  • Kom mel ned til de bløde løg og rist det af et par minutter, så melsmagen forsvinder.
  • Rør bouillonterningerne ud i det kogende vand.
  • Kom chili, den resterende hakkede blomkål og 3/4 majs ned i suppen. Gem de resterende majs til senere.
  • Hæld vandet med den opløste bouillon i gryden og lad det simre under låg i 20 minutters tid, til det hele er mørt.
  • Blend suppen godt. Hæld herefter fløde i og smag til med citronsaft, salt og peber. Der skal formentligt en del salt i men smag dig frem.
  • Steg bacon sprødt på en pande. Tag bacon af panden og steg de resterende majs ved høj varme i fedtet fra baconen, til de popper og bliver gyldne.
  • Kom 2/3 af de bagte blomkål i suppen og server resten som topping sammen med de ristede majs, bacon, finthakket purløg og evt. flager parmesan.

Hvad skal jeg servere til min grøntsagssuppe?

Som skrevet ovenover er det vigtigt med gode toppings til en suppe. Kører du vegetarisk, kan ristede nødder/kerner, svampe, langtidsbagte tomater, brødcroutoner, friske krydderurter, ost og lignende være fantastisk. Spiser du kød, er bacon, parmaskinke og lignende jo altid en vinder. Jeg serverer ofte mine suppe med lækkert brød til – især hvis det ikke er en så mættende suppe. Denne chowder synes jeg dog faktisk godt kan gå alene, da den nok skal mætte. Men et lækkert, friskbagt brød er jo aldrig dårligt, så hvorfor ikke lune lidt lækkert brød til alligevel?

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments