Marokkansk gryderet med aubergine, kartofler og kikærter

22. februar 2017

Marokkansk gryderetJeg er fan af marokkansk mad. Jeg er fan af aubergine. Jeg er fan af kikærter. Jeg er fan af marokkansk gryderet. I sidste uge fik jeg en veninde på besøg, og da jeg spurgte hende, hvad vi skulle lave til aftensmad, sagde hun: “Noget man kan varme sig på. Noget med masser af smag”, og vi endte derfor med denne varmende, ryd-køleskabet gryde, der kom til at smage ret godt – hvis vi altså selv skal sige det 😉 Derfor bliver jeg nødt til at dele den med jer i dag.

Marokkansk gryderet er egentlig forholdvis nem at lave, og du vil sagtens kunne bruge de grøntsager, du har i køleskabet. Jeg er dog vild med kombinationen af aubergine og kikærter og har derudover tilføjet blandt andet kartofler, tomat og masser af smag fra blandt andet spidskommen, chili og røget paprika. Jeg kan anbefale at spise gryderetten med ris eller brød til og lav endelig en stor portion. Den smager nemlig næsten bedre dagen efter.

Læs også: Marokkansk kikærtesalat med aubergine, tahindressing og pekannødder / Marokkansk krydrede oksespyd /
Marokkansk kylling med rosiner og pinjekerner

Marokkansk gryderet Marokkansk gryderet

Marokkansk gryderet med aubergine, kartofler og kikærter (til 4-5 personer)

  • 1 stort løg
  • 1 spsk olivenolie
  • 4 mellemstore kartofler
  • 1 lille spsk stødt spidskommen
  • 1 spsk røget paprika
  • 1 tsk chiliflager
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 lille dåse tomatpure
  • 1 stor aubergine eller 2 små
  • 1 rød peberfrugt
  • 4 dl kogende vand rørt med 1 grøntsagsbouillonterning
  • 1 dåse kikærter, drænet
  • salt

 

Så nemt er det: Start med at skrælle og hakke løg. Steg dem i en stor gryde med olivenolie ved mellem-høj varme et par minutter. Tilsæt spidskommen, røget paprika, chili og tomatpure. Skræl kartofler, skær dem i tern og kom dem i gryden sammen med dåsetomater og bouillonvand. Skær aubergine og peberfrugt i mundrette tern og kom også dem i gryden.

Lad det hele simre under låg i en halv times tid, til kartoflerne er møre og kom så kikærterne i. Smag til med salt og varm det hele igennem. Server gerne med grove ris, perlebyg eller brød. Gryderetten kan også sagtens spises alene, fx med en klat yoghurt på toppen.

  • Reply
    Heidi Kildegaard
    18. maj 2017 at 14:59

    Hej
    Det ser super godt ud, men hvornår skal kikærterne i?

    • Reply
      Anna Bartels
      18. maj 2017 at 15:16

      Godt spørgsmål Heidi! Det har jeg da fuldstændig glemt at skrive…
      De skal i næsten til sidst – jeg har skrevet det i opskriften nu 🙂
      Håber du kaster dig ud i den!
      Kh Anna

      • Reply
        Heidi Kildegaard
        19. maj 2017 at 10:11

        Jeg kastede mig ud i det. Tak for hurtigt svar😊Den blev en succes ❤️

        • Reply
          Anna Bartels
          19. maj 2017 at 11:23

          Dejligt at høre Heidi!
          God dag til dig 🙂
          Kh Anna

  • Reply
    Kitt
    29. januar 2018 at 14:59

    Kan man komme kød I ?
    Ved du Hvad retten hedder ?

    • Reply
      Anna Bartels
      29. januar 2018 at 17:52

      Hej Kitt.
      Jeg ved ikke, hvad retten hedder, da jeg selv har bikset den sammen ud af hovedet…
      Men du vil sagtens kunne brune noget skært oksekød eller tern af kylling af på en pande og lade det simre med 🙂

  • Reply
    Marie
    18. marts 2018 at 21:05

    Tak for den opskrift, Anna. Den er vidunderlig! Og perfekt på sådan en rigtig martsvinterdag. Vi fik den med perlebyg blandet med lidt trefarvet quinoa. Af hensyn til vores femårige halverede jeg mængden af paprika og spidskommen og nøjedes med en god knivspids chilipulver (havde ingen flager) – men man kunne fint smage det hele alligevel, og retten brændte en anelse på tungen, uden at det var for meget for nogen. Og så kunne junior pludselig lide aubergine fordi han troede det var tomater.

    • Reply
      Anna Bartels
      19. marts 2018 at 10:08

      Ej det lyder da virkelig lækkert Marie!
      Og fedt at jeg kunne inspirere lidt til at få familien til at spise noget nyt.
      Tak for din kommentar ♡

  • Reply
    Anne
    8. maj 2019 at 19:36

    Hej Anna,
    Tak for opskriften. Jeg skulle bruge en opskrift til at tømme køleskabet med og fandt din side, men jeg havde ikke kartofler eller roed peber og brugte courgetter fordi mine aubergines var blevet gamle, men det blev godt alligevel. Naeste gang tror jeg jeg prøver med lammekoed i. Fedt at have fundet din madblog 🙂
    Hilsen Anne

    • Reply
      Anna Bartels
      8. maj 2019 at 20:57

      Hej Anne.
      Det er lige, hvad jeg (også) håber med mine opskrifter. At man har muligheden for at bruge dem til inspiration.
      Så det er virkelig dejligt at høre!
      En lammekødsvariant lyder virkelig også som en god ide 🙂
      Kh Anna

Svar