Kyllinge satay med cremet peanutsauce

17. marts 2016

Kyllinge satay med peanutsauceDisse marinerede, grillede kyllinge satay-spyd med crunchy, cremet peanutsauce er en af mine absolutte asiatiske favoritter, og det skulle ikke undre mig, hvis jeg får det serveret flere gange på min tur – du kan i hvert fald holde øje eller følge med på Instagram, hvis du har lyst. Inspirationen til peanutsaucen kommer fra Anne Hjernøe, og vi har lavet det mange gange herhjemme. Det er især en favorit sammen med andre små retter, når der kommer gæster.

De grillede, marinerede kyllingespyd sammen med den cremede peanutsauce lavet på blandt andet kokosmælk, chili, løg og crunchy peanutbutter smager bare så godt sammen! Du kan sagtens lave peanutsaucen til andet, fx som dressing til salater, til friske forårsruller eller som dip til grøntsager. Og der vil helt sikkert blive peanutsauce til overs, og det er slet ikke dårligt 😉

Kyllinge satay med cremet peanutsauce (til 3-4 personer)

  • Satay:
  • 3 store kyllingebryster
  • 2 spsk sød soya
  • 1 stor spsk revet ingefær
  • 1/2 dl appelsinjuice
  • træspyd
  • Peanutsauce:
  • 1 stort skalotteløg
  • olivenolie
  • 3 spsk fishsauce
  • 2 spsk sød chilisauce
  • 1 dl crunchy peanutbutter (min favorit er denne – affiliate link)
  • 1 dåse kokosmælk (400 ml)
  • 1 tsk rørsukker
  • saft fra 1/2 lime

Så nemt er det: Start med at skære kyllingebryster i mundrette tern og vende dem i soya, ingefær og appelsinsaft (fx i en plastikpose). Stil det på køl for at marinere, gerne i en time. Sæt træspyddene i blød i vand, så de ikke brænder, når spyddene skal grilles.

Lav imens peanutsaucen ved at hakke skalotteløget fint og stege det et par minutter ved middelvarme i en lille gryde med 1 spsk olivenolie. Tilsæt fishsauce, lad det stege i 1 minut og kom derefter resten af ingredienserne i gryden. Rør godt og lad det simre i 3-5 minutter, til saucen er cremet og ensartet. Smag til med limesaft og lad det derefter køle af. Kom de marinerede kyllingetern på spyddene og grill dem på en grillpande eller grill, cirka 3-5 minutter på hver side afhængig af størrelse.

  • Reply
    Anna Warrington
    17. marts 2016 at 21:20

    Hvor ser det bare godt ud! Jeg elsker at bruge peanutbutter i det salte køkken 🙂

    • Reply
      Anna
      18. marts 2016 at 2:11

      Tak Anna!
      Ja jeg er helt enig – peanutbutter er bare godt til alt 😉

  • Reply
    Claus
    17. marts 2016 at 21:35

    uhmm har lige fået retten til frokost, dog uden gulerødder med med grillede tomater i stedet for. Fik den sammen med en en Calice 2013 hvidvin. Himmelsk 🙂
    Link til vinen https://quubiivin.dk/shop/type/hvidvin/hvidvin-frankrig/calice-2013/ hvis nogen skulle være interesset.

    Glæder mig til at se flere lette sommer retter
    tak for godt indlæg,

    • Reply
      Anna
      18. marts 2016 at 2:11

      Mmh det lyder lækkert og sommerligt!
      Tak Claus 🙂

  • Reply
    Rosegaarden
    19. marts 2016 at 21:01

    Det er må jeg prøve i morgen når jeg får gæster! Jeg elsker peanuts, og det var lige sådan en opskrift som denne, jeg gik og ledte efter! 🙂 Mums.

    http://rosegaardenmad.tumblr.com/

    • Reply
      Anna
      20. marts 2016 at 6:11

      Det er jeg glad for at høre!
      Den smager også virkelig godt, hvis du spørger mig (peanutdippen kunne jeg spise med en ske 😉 )
      Jeg håber, at I kan lide den,
      Kram Anna

Svar

Instagram