Sprøde spinat veggiedeller

22. januar 2016

Sprøde spinat veggiedellerSprøde spinat veggiedeller. Jeg bliver ofte spurgt om, hvor jeg får inspiration til mine madopskrifter fra. Nogle gange popper der pludseligt ideer op i mit hoved, og så skriver jeg dem ned, og andre gange får jeg inspiration fra mad, der bliver serveret for mig. Men en del af min inspiration kommer ligeledes fra andre madbloggere (som der findes virkelig mange dygtige af!). Det gælder også ideen til disse lækre spinatdeller. Inspirationen til dellerne kommer nemlig fra Julie Bruun, der ligesom jeg blogger hos Bloggers Delight, og som laver en masse lækre ting og sager som fx disse spinat veggie-deller.

Spinatdellerne er sprøde udenpå, og så er de både vegetariske og glutenfrie. De er fyldt med masser af frisk spinat og forårsløg, krydret med tahin og gemmer på små knasende græskarkerner. Du vil egentlig sagtens kunne tilsætte og give dellerne dit eget præg med andre former for krydringer eller nødder/kerner. De fungerer de rigtig godt som tilbehør til eller i stedet for kød – fx i hjemmebagte pitabrødfladbrød eller med en god salat til. Du kan også sagtens lave en portion og have det med på madpakken over flere dage.

Find også andre lækre vegetariske opskrifter lige her.

Sprøde spinat veggiedeller

Sprøde spinat veggiedeller (10-12 stk)

  • 3 store håndfulde frisk spinat
  • 3 forårsløg
  • 3 æg
  • 1 dl havregryn
  • 2 store spsk husk (loppefrøskaller)
  • 1 lille spsk salt
  • 1 spsk tahin
  • 1 stor spsk græskarkerner
  • olie til stegning

 

Så nemt er det: Start med at skylle spinat og duppe det godt af. Hak forårsløg groft. Blend alle ingredienser på nær græskarkerner – jeg brugte en minihakker. Vend græskarkerner i og lad ‘dejen’ stå i 5 minutter, så den kan sætte sig og blive lidt tykkere i konsistensen.

Varm en stor pande op til middel-høj varme, kom olie på så det præcis dækker bunden i et tyndt lag. Steg dellerne sprøde på panden. De skal have cirka 3-4 minutter på hver side, og du kan skrue ned for varmen, hvis de bliver for mørke. Placer dem på et stykke køkkenrulle, så det kan suge overskydende olie.

  • Reply
    Josefine
    25. januar 2016 at 13:13

    Ih altså, det er så skønt når du kommer med vegetariske opskrifter. Jeg må også lave grønne deller snart igen! Ser så lækkert ud 🙂

    • Reply
      Anna
      25. januar 2016 at 15:38

      Så må jeg da lave nogle flere vegetariske opskrifter, Josefine!
      Jeg er nemlig også ret vild med dem 😉

  • Reply
    Sofie Mikkelsen
    2. februar 2016 at 10:10

    Kan man udelade tahin? 🙂

    • Reply
      Anna
      2. februar 2016 at 10:32

      Hej Sofie.
      Ja det kan du sagtens – det giver dog en god nøddesmag. Hvis du har lyst, kan du måske erstatte med peanutbutter, pesto eller lignende. Det smager sikkert også godt 😉

      • Reply
        Sofie Mikkelsen
        2. februar 2016 at 10:43

        Mange tak for svaret, og for tippet! 🙂

  • Reply
    Sine
    23. oktober 2016 at 15:51

    Hej Anna
    Kan man undlade havregryn hvis man gerne vil lave dem lowcarb? Evt tilsætte lidt mere husk

    • Reply
      Anna Bartels
      23. oktober 2016 at 15:59

      Hej Sine.
      Ja, det tror jeg godt, at du kan. Og ja, så tilsæt måske en smule mere husk, men jeg tror ikke, at den behøver meget mere – prøv dig eventuelt lidt frem – skriv meget gerne, hvordan det gik! 🙂

  • Reply
    Amanda
    27. oktober 2016 at 14:01

    Hej Anna. Kan man undlade loppefrøskaller? Eller splatter de så for meget sammen – er der et alternativ?
    / Amanda Glad

    • Reply
      Anna Bartels
      27. oktober 2016 at 14:04

      Hej Amanda.
      Det kan du godt, men så skal du tilføje noget mel i stedet (loppefrøskaller suger nemlig en del væske og gør massen tykkere).
      Prøv dig frem til du har en tynd fars-konsistens. Jeg tror, at du skal bruge lidt mere mel end loppefrøskaller ift. mængden 🙂
      Lad mig endelig høre, hvordan det gik!
      Kh Anna

      • Reply
        Amanda
        28. oktober 2016 at 11:08

        Hej Anna. Tak for dit hurtige og gode svar. Det fungerede så fint med melet! Jeg tilføjede dobbelt så meget i stedet for loppefrøskallerne. De var et hit blandt mine studiekammerater. Tilføjede desuden en smule chili 🙂

        • Reply
          Anna Bartels
          28. oktober 2016 at 11:24

          Det er dejligt at høre!
          Og tak for dit tip – det er der sikkert andre, der kan bruge 🙂

Svar

Instagram