Små fine chokoladepinde til varm chokolade

26. december 2014

Chokoladepinde til varm chokolade

Uf hvor er det dog blevet koldt udenfor… Men det giver en undskyldning for at blive inde og hygge sig med tæpper, film og hjemmelavet varm chokolade – det er der altså ikke meget, der slår. Og hvad er bedre på en kold dag end hjemmelavet varm kakao? Jeg kan ikke finde på meget. Især ikke hvis du selv kan røre chokoladepinde til varm chokolade i varm mælk.

Den varme kakao kan du nemt lave med disse fine chokoladepinde til varm chokolade, og de er både gode til dig selv, din familie eller som værtindegave, pakket ind i cellofan med en lille sløjfe om. Jeg lavede dem som en lille ekstra ting til en veninde i julegave. Jeg håber, at hun blev glad for dem – jeg elsker ihvertfald at få hjemmelavede gaver.

Find mere inspiration til værtindegaver lige her.

Chokoladepinde til varm chokolade

Chokoladepinde til varm chokolade

  • små forme
  • mørk chokolade
  • lange pinde eller tykke sugerør
  • pynt 

 

Så nemt er det: Du skal starte med at smelte chokoladen ved vandbad og derefter hælde det i små forme. Drys med ønsket pynt, fx frysetørrede bær, hakkede nødder eller smeltet hvid chokolade. Kom formene i køleskabet i 5-10 minutter til chokoladen har sat sig nok til at holde pindene selv, uden at de vælter. Placer pindene midt i formene og lad chokolade stivne helt på køl.

Når du skal have en kop varm chokolade, varmer du mælk til lige før kogepunktet i en gryde eller mikrobølgeovn, og så tager du bare chokoladepinden ud af formen, og kommer pinden ned i en kop varm mælk og rører rundt, til chokoladen er smeltet.

  • Reply
    Christine & Anna
    26. december 2014 at 23:47

    Uh, har altså en svaghed for chokolade. Lækker, nem måde at lave varm chokolade på 🙂

    inbetween.bloggersdelight.dk

    • Reply
      Anna
      27. december 2014 at 10:42

      Det har jeg også, og ja du har helt ret. Så nemt! 😉
      – Anna

Svar

Instagram