Nem chokoladekage – min favorit

Nem chokoladekage - min favoritDette er blevet en af mine nye yndlingskager! En skøn og nem chokoladekage med fudge-agtig konsistens og en himmelsk chokoladesmag. Inspiration er fra denne skønne blog. Denne opskrift på nem chokoladekage er glutenfri, består kun af 4 ingredienser, og så er den bare virkelig nem at lave. Det er blevet min favorit og er en sikker vinder altid.

Det er virkelig blevet en ny favorit, den er syndig – og det er det hele værd! Jeg lavede den i sommerhus med et par søde veninder, og vi havde svært ved ikke at spise den hele med det samme. Kagen er bedst efter en nat på køl, evt. med friske bær, en skefuld is eller en god kop the.

Find endnu flere opskrifter med chokolade lige her.

Nem chokoladekage - min favoritNem chokoladekage - min favorit

Nem chokolade – min favorit (til cirka 8 stykker)

  • 200 g mørk chokolade
  • 4 æg
  • 190 g sukker
  • 105 g smør

Så nemt er det: 
Start med at smøre en springform (20-22 cm i diameter) med smør eller for den med bagepapir. Smelt derefter chokolade og smørret over vandbad, fjern skålen fra varmen og rør sukkeret i. Pisk æggene i ét ad gangen og hæld derefter dejen i springformen. Bag kagen ved 180 grader i cirka 25-30 minutter. Vær opmærksom på, at kagen ikke må få for meget, den skal være ‘fudgy’ inden i. Lad helst kagen stå i køleskabet natten over, den vil falde lidt sammen og krakelere lidt på overfladen.

Du kan si kakao over kagen, pynte den med blomster, ristede nødder, frysetørrede bær eller servere den præcis, som den er.

Del med nogen du holder af
Del på facebook
Del på pinterest
Del på email
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer er slået til som standard på din kommentar. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments