Bagt gulerodskage grød

Bagt gulerodskage grød
Bagt gulerodskage grød. Jeg har længe haft lyst til at lave denne opskrift, og nøj hvor smager det bare virkelig godt! Jeg kan beskrive det som gulerodskage møder bagt grød på en sund måde. Jeg har før lavet bagt grød med bær, kokos og nøddeknas (du kan finde opskriften her) – den smager også rigtig lækkert.
Bagt havregrød lyder måske ikke så lækkert, men det kan jeg love, at det er! Og så er det super nemt at lave og kan spice en morgenmad ret meget op. De revne gulerødder giver fugtighed og en mild smag, men det bedste er næsten rosinerne, krydderierne og nøddeknas på toppen, som giver et gulerodskage-twist. Bagt gulerodskage grød er lidt som at spise kage til morgenmad – bare på en sund måde. Tip: Lav en større portion og hav den klar i køleskabet til almindelige hverdagsmorgener.
Find endnu flere opskrifter på grød og bagt grød lige her.
Bagt gulerodskage grød
Bagt gulerodskage grød


Bagt gulerodskage grød (til 2-3 personer)

  • 2,5 dl havregryn (gerne grovvalsede)
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1 tsk revet ingefær
  • 1/2 tsk kanel
  • 1/4 tsk kardemomme
  • et drys salt
  • 1 medium gulerod, fint revet (cirka 110 g)
  • 2 spsk rosiner

  • 1 æg
  • 2,5 dl mælk
  • 1 spsk honning
  • 1 spsk kokosolie
  • 25 g nødder (jeg brugte valnødder og mandler, halveret)
  • 20 g solsikkekerner

Så nemt er det: Start med at blande havregryn, krydderier, bagepulver, salt, ingefær, revet gulerod og rosiner i en skål. Pisk æg og mælk i en anden skål. Lav nøddeknasen: kom honning, kokosolie, nødder og solsikkekerner i en lille skål og bland det grundigt med fingrene.

Smør en lille form/aflang form med kokosolie eller spray med bagespray. Fordel havregrynsblandingen i bunden, hæld æggemassen over og fordel nøddeknasen ovenpå. Bag havregrøden i cirka 30 minutter ved 180 grader og lad den afkøle i 5 minutter, inden du fx spiser den med skiver af æbler og en smule mælk.

Del med nogen du holder af
Del på facebook
Del på pinterest
Del på email
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer er slået til som standard på din kommentar. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments