Lakseruller a la sushi

13. april 2014
Lakseruller a la sushi

Jeg er en kæmpe fan af sushi! Jeg havde lyst til det den anden dag, så derfor gik jeg i køkkenet og lavede disse lækre lakseruller a la sushi med fyld af agurk og en persille-græsk yoghurt. Helt uden ris og de er derfor gode, hvis du vil skære ned på kulhydrater. Det er en god måde at få noget fisk på, og så er det både sundt og super lækkert.

Jeg spiste det til frokost med en skive ristet rugbrød. Jeg kan generelt bedst lide sushi med ris, men det her er et rigtig godt alternativ, hvis det skal gå hurtigt og være lidt sundere. Og jeg skal snart have det igen, for det smagte så godt. Måske med avokado næste gang.

Find flere opskrifter med fisk lige her.

Lakseruller a la sushi (pr person)

  • 4-5 skiver røget laks
  • 2 spsk græsk yoghurt 2% (for en lidt federe, tykkere version 
    kan du også bruge philadelphia, evt. halv af hver)
  • 1 lille håndfuld frisk persille
  • lidt agurk
  • citron, peber og salt

Så nemt er det: Start med at lægge et stykke film ud på bordet. Læg stykker af røget laks ovenpå, så det danner et aflangt rektangel (se billede nedenunder). Der må ikke være huller. Hak persille og bland det med græsk yoghurt, lidt citronsaft, peber og en lille smule salt i en skål. Fordel det ovenpå laksen, men ikke helt ud til kanten. Skær tynde, aflange stykker af agurken og læg dem på.

Rul forsigtigt, ved hjælp af filmen, rullen sammen og stram den godt. Læg rullen i køleskabet i minimum 10 minutter. Tag filmen af og skær forsigtigt stykker af lakserullen. Drys evt. med sesamfrø og spis det med det samme.

  • Reply
    Anna Warrington
    13. april 2014 at 6:37

    Det var da en genial idé! Hvorfor har jeg aldrig tænkt på det? Både hvis man gerne vil skære lidt ned på kulhydraterne og hvis man synes der er for mange ris i det sushi man kan købe 😉
    Det vil jeg helt sikkert nyde til frokost snart! 😀

    Anna – wonderwomanwannabe.dk

  • Reply
    Anna
    14. april 2014 at 9:38

    Hej Anna, mange tak! Det er nemlig super smart og så lækkert 😉
    Knus Anna

  • Reply
    malene
    24. november 2016 at 15:30

    ser vildt lækkert ud!! helt klart noget jeg vil prøve af!
    Malene – http://www.sushiplanet.dk

    • Reply
      Anna Bartels
      24. november 2016 at 15:43

      Tusind tak Malene – det er dejligt at høre!
      Jeg håber, at du kan lide det 🙂

Svar

Instagram