Overnight morgenmad

8. maj 2013

Morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, da det er utrolig vigtigt med et godt og solidt måltid mad, så man kan koncentrere sig resten af dagen. Jeg har forskellige “morgenmads-perioder”, altså fx perioder med yoghurt, nogle med havregryn eller mysli. Og lige nu er jeg i en periode med havregrød. Jeg har før lavet havregrød, når jeg stod op om morgenen, men nu har jeg fundet en nemmere og bedre måde at gøre det på. Bland ingredienserne aftenen før, og så skal du bare hælde det i gryden næste morgen og varme det op. Det er super nemt, og grøden får en meget bedre konsistens.

En dejlig cremet grød, som mætter helt indtil frokost.

(1 person – 5 minutter)

Til en basisgrød, kan du bruge:
1 dl havregryn
0,5 dl speltflager
1 lille dl mælk
1,5 dl vand
0,5 tsk kanel (kan undlades)

Så nemt er det:
Bland ingredienserne i en skål aftenen før. Her kan du evt tilføje flere ingredienser, du godt kan lide, som fx citronskal, saft, nødder eller tørrede frugter.
Grøden står over natten, trækker væden til sig og bliver mere cremet og lækker.

Næste morgen kan du enten hælde grøden i en gryde og koge den, til den er varmet igennem, det tager ikke mere end et par minutter.

Du kan også putte den et par minutter i mikrobølgeovnen.

Put din yndlingstopping på. Jeg har valgt lækre sommerjordbær og rosiner, som passer godt til kanelen i grøden 🙂

 

    Svar

    Instagram