Opskrift guide: Lav dine egne dampede bao

img_4231Bløde, asiatiske og dampede boller fyldt med det lækreste snaskede, smagsfulde og møre kød. Jeg har først lige stiftet bekendtskab med den asiatisk fyldte bolle, og i dag vil jeg lære dig, hvordan du laver den. Jeg har nemlig været så heldig at blive inviteret forbi cafe og restauranten Sidecar og i køkkenet med Maobao, så jeg kunne lære at lave bollerne fra en rigtig bao-mester. De kan sammenlignes lidt med en åben og mere luksusversion af pitabrødet, og de er faktisk slet ikke særligt svære at lave. Bollerne skal dampes, og de bliver helt bløde og luftige. Derefter skal du bare fylde dem med lækkert kød, sauce, grønt og sprødt - jeg giver et på forslag herunder, men du kan nærmest fylde dem med alt. Jeg var efterfølgende forbi og smage de 3 versioner af baos fra Maobao, som du kan se i fyldte versioner på billederne her. Især den i front med marineret og super mørt svinekød i en snasket hoisinsauce, peanuts, koriander og syltede agurker var mega lækker. Bollerne var jeg et par uger før i køkkenet og lære at lave sammen med bao-mesteren, og det vil jeg forsøge at lære jer herunder. Vild med asiatisk? Læs også: Thai beef salad / Asiatisk risgrød med kylling, soya og peanuts / Asiatisk rejecocktail / Asiatiske fiskedeller skaermbillede-2017-10-07-kl-17-58-30img_4098img_4100img_4104

Tips til fyld:

  • Pulled pork vendt i hoisinsauce med friske koriander, syltede agurker og grofthakkede peanuts.
  • Lynstegt okse-tykstegsfilet toppet med en dressing af tyk soya, lime, chili og ingefær + tynde skiver af agurk, mango, grofthakkede peanuts og friske koriander.
  • Sprødstegt paneret kylling med strimler af gulerødder vendt i lidt hvidvinseddike + chilimayo og friske koriander.
  • Sprødstegt paneret torsk med ærtepure eller tartarsauce, syltet fintsnittet kål og friske koriander.
  • For en vegetarisk version kan du marinere tofu i hoisinsauce, stege det sprødt på panden og bruge samme fyld som en af de tre første versioner.
  img_4240img_4242

Dampede bao boller (ca 20 små stk)

  • 250 g hvedemel
  • 250 g kinesisk hvedemel (kan købes i kinesiske butikker, men kan erstattes af hvedemel hvis ikke)
  • 120 g vand
  • 10 g bagepulver
  • 8 g tørgær
  • 100 g sukker
  • 3 g salt
  • 3 g mælkepulver (kan undlades)
  • 30 g flydende becel (alternativt smør)
  Så nemt er det: Start med at blande alle de tørre ingredienser i en skål, gerne røremaskine. Ælt derefter resten i på én gang og ælt godt i cirka 10 minutter, til dejen bliver blød og smidig. Du kan evt tilsætte en smule mere vand, hvis dejen er for tør. Lad dejen hæve i 20 minutter et lunt sted og del den så i små portioner af cirka 30 g stykket. Rul dem til små fine boller med hænderne og brug derefter en kagerulle til at rulle dem til ovale cirkler som på billedet ovenover. Pensl dem med en smule smagsneutral olie og klap dem sammen på midten som på billedet med den olierede del i midten. Lad dem efterhæve i 45 minutter. Placer en asiatisk bambus damper over en gryde med kogende vand, kom et stykke bagepapir på bunden prikket med en masse huller og damp bollerne i cirka 10 minutter med låg på dampkogeren. Hvis du ikke har en dampkoger, kan du placere et dørslag over en gryde med kogende vand. Kom bagepapir prikket med mange huller i, sørg for at dørslaget ikke rør vandet og kom så et låg over, så der dannes damp. Damp ikke mere end 4-5 boller ad gangen - ellers hænger de sammen. Fyld med yndlingsfyld.