Sprøde linsedeller med gulerødder og feta

Sprøde linsedeller med gulerødder og fetaDu har måske allerede lagt mærke til det, men jeg spiser faktisk ikke særlig meget kød. Jeg kan godt lide kød, og i mange af mine livretter indgår der også kød, men efter at jeg er flyttet hjemmefra, har jeg fået en større lyst til at kaste mig ud i det vegetariske. Også af hensyn til miljø og pengepungen. Det er både sværere men også ret sjovt at forsøge at gøre vegetarisk mad lige så lækkert og proteinrigt, som mad med kød kan være. Men jeg er kæmpe fan af vegetarisk mad, og jeg synes klart, at vi generelt skal være bedre til at inkorporere kødfrie dage samt tænke i måltider med det grønne som hovedelement frem for kødet. Udover at være glad for vegetarisk mad, er jeg også virkelig fan af deller. I alle afskygning. Med kylling, lam, med fisk, oksekød eller de klassiske som mormor laver dem. Det er bare aldrig dårligt. I dag får du opskriften på vegetariske og sprøde linsedeller med gulerødder og feta. De er faktisk ret simple, krydret med spidskommen + en smule cayenne og kan sagtens varieres med andre grøntsager, kulhydrater, ost og krydderier. Vild med deller? Læs også: Kyllingedeller / Lammedeller med spinat / Oksedeller med kikærter / Asiatiske fiskedeller / Blomkålsdeller med parmesan Sprøde linsedeller med gulerødder og feta Sprøde linsedeller med gulerødder og feta

Sprøde linsedeller med gulerødder og feta (ca 15 stk)

  • 1,5 dl delikatesse linser (grønne/puy/sorte)
  • 1/2 stort løg
  • 200 g gulerødder
  • 1/2 spsk stødt spidskommen
  • 1 lille drys cayennepeber
  • 1 tsk salt
  • 2 æg
  • 1-2 store spsk mel
  • 75 g feta
  • olie til stegning (gerne fra oliven / soltørrede tomater - giver god smag)
  Så nemt er det: Start med at skylle linser og koge dem i letsaltet vand i 15 minutter. Hæld vandet fra. Skræl gulerødder og riv dem groft. Hak løget fint. Vend de 3 ting sammen med spidskommen, cayenne, salt, æg og mel. Dejen skal ikke være fast som en fars men lidt mere flydende. Skær eller smuldr feta i små tern og vend dem i. Opvarm en stor pande til middel-høj varme med lidt olie, så det akkurat dækker bunden i et tyndt lag. Brug en ske til at lægge små klatter af farsen på panden, giv dem et lille tryk og steg dellerne 3-4 minutter på hver side, så de bliver gyldne og sprøde. Steg dem evt af 2 omgange.