One pot pasta med chorizo, tomater, hvidløg og spinat

One pot pasta med tomat, hvidløg, spinat og chorizosponsoreret2Du er ikke rigtig med på moden, før du har kastet dig ud i one pot pasta. Det kan jeg så trygt og roligt sige, at det er jeg nu ;) Og det er da helt sikkert på tide, for one pot pasta er jo en genial opfindelse - tak til ham/hende, der introducerede det for os andre! Nem hverdagsmad på under 30 minutter? Ingen problem her. Hvad du nok aldrig vil gætte er, at der er mælk i denne opskrift. Jeg så for ikke så længe siden et tip om at koge pasta i mælk, hvilket skulle gøre det hele ultracremet. Og det var jo perfekt, for ikke så længe efter blev jeg spurgt af Mejeriforeningen, om jeg ville være med i deres kampagne "Mælk er for livet". Derfor mælkeglasset ved siden af gryden. Da jeg var lille, drak vi altid enormt meget mælk derhjemme, men jeg har de seneste år haft mere fokus på at få nok vand, og jeg kan derfor i dag ikke rigtig drikke et glas mælk alene mere. Jeg havde også en periode, hvor jeg kørte ren plantemælk, men så kom jeg også i tanke om, at kroppen har brug for calcium til vores knogler. "Mælk er for livet" er det danske navn for en fælles europæisk kampagne, der har til formål at styrke mælkekulturen i Danmark. Og ja - der er enormt mange holdninger til mælk. Men hvis du spørger mig, er der mange sunde ting som calcium i mælk, og jeg vil aldrig kunne leve uden risengrød i december eller hjemmelavet is om sommeren. Derfor bliver mælk på hylden for mig. Læs også andre opskrifter med mælk: Vaniljeis med saltkaramel / Snaskede kanelsnegle med vaniljecreme / Bagt grød med pærer og dadler / Nem og cremet iskaffe / Hjemmelavet jordbærkoldskål imgOne pot pasta med tomat, hvidløg, spinat og chorizo_3680 Min opgave i denne kampagne var at udarbejde en opskrift med mælk som ingrediens - hvad kan jeg få ud af mælken? Jeg har researchet og brainstormet en del, for der er klassiske opskrifter som risengrød eller grød generelt, iskaffe, hjemmelavet is og lignende, der ville være oplagte at lave. Men jeg ville gerne prøve noget andet. Jeg ville gerne vise, at vi faktisk også kan bruge mælk i vores aftensmad. Og her har jeg så brugt mælken til at give en mere cremet effekt til en one pot pasta. One pot pasta er som sagt virkelig genialt og bestemt ikke sidste gang, at jeg laver det. Det er genialt, fordi 1. det er nemt = alt tilberedes/koges i samme gryde, 2. det kan laves på under 30 eller måske endda 20 minutter = hurtig aftensmad og 3. fordi du kan bruge lige præcis det, du har i køleskabet og derfor variere i tusinder. Jeg har lavet denne version, der er lidt spansk/italiensk inspireret. Den er fyldt med friske tomater, spinat, chorizo, løg og hvidløg. Pastaretten bliver utrolig cremet fra mælken og stivelsen fra pastaen. Den får derudover en virkelig god smag fra ingredienserne, som pastaen også optager, da det hele koges sammen. Andre ideer til one pot pasta: 
  • Broccoli, asparges og ærter med ricotta + citron vendt i til sidst
  • Kylling, svampe, spinat og soltørrede tomater
  • Tomatsauce, basilikum, hvidløg, oliven og chili for en italiensk version
  • Kokosmælk, gulerødder, sukkerærter og ingefær for en asiatisk version
  One pot pasta med tomat, hvidløg, spinat og chorizo

One pot pasta med chorizo, tomater, hvidløg og spinat (til 2-3 personer)

  • 60 g chorizopølse
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 20 cherrytomater
  • 150 g frisk spinat
  • 250 g spaghetti (jeg brugte fuldkorn)
  • 1/2 tsk salt
  • 1 lille tsk chiliflager
  • 1 stor tsk tørret timian
  • fintrevet skal fra 1 øko citron
  • 2 dl kogende vand rørt med 1 hønsebouillonterning
  • 4,5 dl mælk (jeg brugte mini)
  • 1 håndfuld fintrevet parmesan
  Så nemt er det: Start med at fjerne skind fra chorizopølsen og skære den i små tern. Skræl løg og hvidløg og hak det fint. Steg pølsen i en tør, varm stor gryde et par minutter, til fedtet frigives. Kom løg og hvidløg med og steg det et par minutter, til de bliver bløde. Kom nu alle andre ingredienser i gryden (på nær parmesan) og kog op. Tryk spaghettien ned, så det dækkes af væsken og lad det simre i cirka 15 minutter, til retten er cremet, og pastaen har suget væsken og er kogt al dente. Lad den evt stå et par minutter under låg til sidst uden varme for at optage den sidste væske og blive perfekt cremet. Rør parmesan i og server.