Snaskede kanelsnegle med vaniljecreme

Snaskede kanelsnegle med vaniljecremeJeg fik en ide for ikke så længe siden. Den udsprang faktisk efter at have lavet fastelavnsboller med vaniljecreme. Hjemmelavet vaniljecreme er jo slet ikke svært at lave, og så smager det ret lækkert. Så hvorfor ikke komme det i andet end bare fastelavnsboller? Det ville jeg lige sætte på en prøve og kastede mig ud i kanelsnegle med forhåbningen om, at cremen kunne gøre dem endnu lækrere. Det var slet ikke en dårlig ide. Mød derfor her snaskede kanelsnegle med vaniljecreme og kanelremonce. Eller kanelsnegle deluxe, som jeg også kalder dem. Vaniljecremen trænger ind i dejen og blander sig med remoncen, så sneglene bliver endnu mere snaskede og fugtige. Jeg havde faktisk ingen vægt, da jeg skulle lave sneglene. Alt er derfor med alternativer som dl, skeer eller lignende mål. Top endelig gerne med glasur med ekstra snaskethed. Læs også: Kanelsnegle med æble og marcipan / Drømmekage-snegle / Kirsebær-snegle med marcipan og hvid choko Snaskede kanelsnegle med vaniljecreme Snaskede kanelsnegle med vaniljecreme

Snaskede kanelsnegle med vaniljecreme (12 stk)

  • Dej: 25 g gær
  • 2,5 dl mælk
  • 1 spsk sukker
  • 1/2 tsk salt
  • 1 æg
  • ca 8 dl hvedemel
  • 1 stor spsk blødt smør
  • Creme: 4 æggeblommer
  • 4 dl sødmælk
  • 2 spsk mel
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • 1 spsk sukker
  • Remonce: 100 g blødt smør
  • 1 dl brun farin med top
  • 2 store spsk stødt kanel
  Så nemt er det: Start med at lave kanelsnegledejen ved at lune mælk til lillefingervarme og røre gæren ud heri. Tilsæt æg, sukker, salt og ælt hvedemelet i lidt ad gangen. Tilsæt herefter det bløde smør og ælt dejen i 3-5 minutter, til din dej er smidig og slipper skålen. Dæk skålen med et rent viskestykke og stil dejen et lunt sted i 2 timer. Lav imens vaniljecremen ved at komme alle ingredienserne i en gryde og varme det op ved middelvarme og konstant omrøring med piskeris, indtil cremen bliver lækker cremet og tykner. Vær opmærksom på, at cremen sætter sig en smule mere, når den bliver kold. Dæk skålen med film (helt ned til cremen, så der ikke dannes skind) og sæt den på køl for at blive helt kold. Pisk smør, brun farin og kanel sammen til remoncen. Rul dejen ud på et meldrysset bord til en rektangel på et par mm. tykkelse. Smør remonce på og derefter vaniljecremen. Rul dejen sammen til en pølse og skær den ud i cirka 12 stykker. Placer dem i et stort ildfast fad beklædt med bagepapir, så der er lidt plads imellem sneglene. Lad dem efterhæve i 30 minutter under et viskestykke. Bag sneglene ved 200 grader varmluft i cirka 25 minutter - skru evt. en smule nede for varmen undervejs. Top evt. med glasur.