10 nemme hverdagsretter på under 30 minutter

pasta med laks, spinat og tomaterKender du også det, når man kommer hjem efter en lang dag og derefter skal finde på noget aftensmad? Det gør jeg ihvertfald. Jeg har heldigvis en sød mor, der oftest laver mad herhjemme, men når det så er min tur i hverdagene, vil jeg gerne undgå de besværlige og tidskrævende retter. Det skal være noget, der er nemt, hurtigt og ikke mindst lækkert. Jeg har derfor samlet 10 hverdagsretter, der alle kan laves på 30 minutter eller under. Øverst kan du se en af mine yndlingspastaretter: Frisk pasta med laks, spinat og langtidsbagte tomater - her kan du i stedet for bage tomaterne i 30 minutter ved en smule højere grader eller bruge friske tomater i stedet. De resterende 9 opskrifter finder du nedeunder - du kan bare klikke på linket ;) Læs også: flere nemme hverdagsretter her kyllingedeller Kyllingedeller med friske krydderurter. De er sprøde udenpå, saftige indeni og fyldt med masser af friske krydderurter - server dem gerne med en salat. Du kan finde tilbehørs-inspiration her. spinatomelet med løg og gedeost Spinatomelet med karamelliserede rødløg og gedeost kan du både servere til frokost eller aftensmad, gerne med ristet rugbrød eller en grøn salat. Chicken tikka masal Indisk chicken tikka masala, der har en mild, krydret sovs med masser af tomater og mør kylling. Kyllingen skal marineres i forvejen, men det kan du gøre om morgenen, inden du tager afsted. ynhurtig tortillapizza Hvis du leder efter en nem og lynhurtig pizza, så kan jeg anbefale denne sprøde tortilla-pizza, som du kan toppe med dine yndlingsingredienser. Pasta med pesto En klassiker som aldrig går af mode herhjemme er pasta med hjemmelavet pesto, sprød rucola og saftige tomater. Salade Chevre chaud Ovenstående er en af mine yndlingssalater: Chevre Chaud. En fransk salat, der i denne version er med gedeost på sprødt brød, pærer, blåbær, sukkerærter og ristede valnødder. Pad thai Hvis du er mere til det thailandske kylling, så er denne Pad Thai med kylling, friske grøntsager, nudler og peanuts super lækker. Retten er ikke stærk, så hele familien kan være med. falafer Der er mange, der tror, at falafler er svære at lave, men det er de faktisk slet ikke. Jeg kalder disse "fantastiske falafler", fordi jeg altid vender tilbage til denne version, hvor de er vendt i sesam- og nigellafrø, der gør dem endnu mere sprøde. Server dem gerne i pita- eller fladbrød. marokkansk kylling Den sidste nemme hverdagsret, jeg vil dele med jer i dag, er marokkansk kylling med rosiner og pinjekerner. Den er smækfyldt med smag og toppet med friske koriander.