Macarons med kaffe og chokoladeganache

Andeburger med pulled duck, sprød parmaskinke og appelsinmayo

Andeburger med pulled duck, sprød parmaskinke og appelsinmayo

Mød min nye yndlingsburger: En snasket andeburger med pulled duck, sprød parmaskinke, rødkål og appelsinmayo. Når jeg tænker på jul, tænker jeg på brunkager, rødkålssalat, risalamande, æbleskiver, flæskestegssandwich og ikke mindst and. And er og bliver bare en af mine julefavoritter, og jeg er nok også den største grund til, at vi får and hos mine forældre hver jul. Men for at være helt ærlig ik? Så har jeg faktisk aldrig lavet and selv. Derfor vidste jeg, at and skulle være omdrejningpunktet i en andeburger i dette samarbejde med Lidl og deres Deluxe produkter.

Det er ikke første gang, at jeg laver opskrifter med Lidls Deluxe produktserie. Det er ved at være halvandet år siden, at jeg stiftede bekendtskab med serien første gang, og der blev jeg meget positivt overrasket over produkternes kvalitet. Jeg havde nemlig altid set Lidl som et tysk supermarked, og den opfattelse har de altså formået at ændre siden. Med Deluxe-produkterne bestræber Lidl sig efter at sælge kvalitetsråvarer, hvor der er kælet lidt ekstra for detaljen uden at hæve priserne. Det er perfekt til at forkæle sig selv i julen (eller bare almindelig hverdag, imens vi venter). Alt fra lækre oste, pølser, chokolade, desserter, pesto, fisk, kød og meget mere.

Læs også andre Deluxe opskrifter: Lakseroulade med spinat / Bagt svampebygotto med parmaskinke og valnødder / Rocky road brownie / Mexicanske quesadillas med ost, bønner og avocado / Kaffe cheesecake med chokolade og saltkaramel

Andeburger med pulled duck, sprød parmaskinke og appelsinmayo

GlædeLidl Jul – mere jul for klejnerne

Da jeg var nede for at handle ind til denne opskrift i Lidl den anden dag, havde jeg allerede gjort mig nogle tanker om, at jeg ville lave and. Og jeg havde en ide om, at jeg gerne ville lave et spin på den klassiske flæskestegsburger – bare i andeversion. Salt, sødt, surt, sprødt og blødt. Derfor får du i dag opskriften på en andeburger fyldt med hjemmelavet pulled duck, mayo rørt med appelsinskal, frisk rødkål, sprød parmaskinke og koriander.  Det er også perfekt, hvis du har rester tilbage af and, rødkål og appelsiner fra julen. Stop spild af mad – det kan vi lide!

Til opskriften har jeg købt et par Deluxe Berberi andebryster, som jeg har givet et par minutter på skindsiden på en varm pande, smurt med en tør rub af blandt andet brun farin, kanel og røget paprika og langtidsbagt i ovnen. Så får man en mør and, der kan trevles fra hinanden = pulled duck. Og så faldt jeg for et lækkert stykke Deluxe parmaskinke, som du selv kan skære stykker af. Den sprøde, salte parmaskinke sammen med mør julekrydret and, appelsinmayo og frisk rødkål i bløde burgerboller – det er altså en vinder. En opskrift der ikke kræver voldsomt meget arbejdstid i køkkenet, og dine gæster vil være ellevilde.

Følg med i nye kampagner og tilbud på Lidl’s Facebook her og find flere af deres Deluxe-produkter lige her eller i butikkerne.

Andeburger med pulled duck, sprød parmaskinke og appelsinmayo Andeburger med pulled duck, sprød parmaskinke og appelsinmayo

Andeburger med pulled duck, sprød parmaskinke og appelsinmayo (til 4-5 personer)

  • Pulled duck: 40 g brun farin
  • 1 tsk røget paprika
  • 1 stor spsk stødt kanel
  • 1 tsk stødt nelliker
  • 1 spsk mild paprika
  • 3 andebryster (jeg brugte Deluxe berberi andebryster fra Lidl)
  • Derudover: Frisk rødkål
  • 2 øko appelsiner
  • Deluxe parmaskinke
  • En god mayo
  • Friske koriander
  • Burgerboller (gerne brioche / 1-2 pr mand)

 

Så nemt er det: Start med at duppe dine andebryster tørre med køkkenrulle og derefter stege dem på en varm, tør pande med skindsiden nedad i 2 minutter. Vend dem om og giv dem 2 minutter på den anden side også. Læg dem i et ovnfast fad. Rør en rub sammen af brun farin, røget paprika, almindelig paprika, nelliker, kanel og 1 tsk fint salt og masser det hele ind i de brunede andebryster. Dæk fadet med staniol og lad andebrysterne hygge sig i ovnen i 2 timer ved 140 grader.

Når der er ved at være 30 minutters tid tilbage, kan du forberede resten. Rør mayo sammen med fintrevet skal fra en øko appelsin – smag dig frem. Snit rødkål fint (en god håndfuld pr mand) og vend det med saften fra den ene appelsin. Skær tynde skiver af din parmaskinke og lad det riste med i ovnen, til det bliver sprødt. Du kan evt. skrue lidt op for varmen.

Når anden er færdig, skal du tage den ud. Pil skindet af og brug to gafler til at trevle kødet godt fra hinanden. Vend det med al snasken i bunden af fadet samt saften fra den anden appelsin. Hvis det ikke er saftigt nok, kan du vende lidt varmt vand i også. Smag evt. til med ekstra salt. Lun bollerne i ovnen på eftervarmen og server din andeburger med pulled duck, appelsinmayo, sprød parmaskinke, rødkål og friske koriander.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg

6 kommentarer

  • Åh, det ser sååå godt ud! Jeg plejer at bruge sennepsmayo, til burgers, når der jules – appelsin er også et interessant bud (;

    A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Tak søde A!
      Sennepsmayo var også mit første bud – det er jo SÅ godt. Men jeg er blevet kæmpe fan af appelsinsmagen til de julede krydderier. Det kan altså anbefales 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Glædelig 6.december!
    Hvor ser det lækkert ud, lige til at sætte sving i mundvandet:-)
    Tak for dejlig inspiration også om Lidl:-)
    En smuk dag ønskes!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hvor er det skønt at høre Tina!
      Jeg håber, at du vil give dig i kast og forkæle dem derhjemme 😉
      Dejlig dag til dig,
      Kh Anna ♡

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natacha

    Hej Anna,
    Hvor ser det lækkert ud! Tror du man vil kunne tilberede kødet på forhånd og så opvarme det inden servering?
    Glædelig jul og tak for altid lækre opskrifter og inspiration 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hej Natacha.
      Ih hvor dejligt, at du kan lide det! Det var SÅ lækkert.
      Og ja det kan du sagtens. Det gjorde jeg med mine rester.
      Bare kom det trevlede kød i en fad, dæk med staniol og varm ved lave grader – så bliver det ikke tørt 🙂
      Glædelig jul til dig også ♡

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Macarons med kaffe og chokoladeganache