Hummus med artiskokker, pinjekerner og olivenolie

Luksus morgenmad: Chiagrød med bær, flødeskum og kokossukker

Chiagrød med bær, flødeskum og kokossukkerNogle dage kræver altså en luksus morgenmad til at sætte den godt i gang. Og det er ligegyldigt, om det er weekend eller hverdag. Her er denne luksus chiagrød med bær, flødeskum og kokossukker helt perfekt. Ideen er egentligt inspireret af en chiagrød, man kan få på cafe Baryl i København. Min søde veninde og jeg spiste der for et par uger siden og besluttede os for at lave en lignende version sammen. Det gjorde vi så i sidste uge, hvor vi mødtes hjemme hos mig til morgenmad og lektie/arbejde for mit vedkommende og specialeskrivning for hendes.

Luksus chiagrøden er egentlig super simpel og så nem og hurtig at lave. Den skal bare lige forberedes aftenen før men tager sammenlagt måske 5 minutter at lave. Min veninde er laktoseintolerant, og vi har derfor lavet chiagrød på havremælk og brugt soyafløde til soyaflødeskum. Hvis du ikke er intolerant, kan du sagtens bruge almindelig mælk og piskefløde. Men jeg lover, at kombinationen af blød chiagrød, cremet flødeskum, knasende kokossukker og friske bær er helt guddommelig. Perfekt til en luksus morgenmad – eller dessert, som en del af et brunch bord og meget mere.

Læs også: Acai smoothie bowl / Chiagrød med mango, kokos og vaniljeKoldhævede grødboller med kerner / Kold grød med kirsebærkompot og ingefærkaramel

Chiagrød med bær, flødeskum og kokossukker Chiagrød med bær, flødeskum og kokossukker Chiagrød med bær, flødeskum og kokossukker

Chiagrød med bær, flødeskum og kokossukker (til 2 personer)

  • 5 spsk chiafrø
  • 4 dl væske (mælk, kokosmælk eller plantemælk)
  • 100 ml fløde (piskefløde eller soyafløde)
  • kokossukker (alternativt rørsukker eller brun farin)
  • friske bær

 

Så nemt er det: Aftenen før skal du røre chiafrø og væske sammen i en skål. Dæk det til og stil det på køl natten over. Næste morgen: fordel chiagrøden i 2 glas/skåle. Hvis det er klumpet lidt sammen, kan du lige piske det med et piskeris. Pisk fløden til flødeskum og top din chiagrød med flødeskum, kokossukker og friske bær.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hummus med artiskokker, pinjekerner og olivenolie