French toast med kaffe-mascarpone creme og friske bær

Vandmelonshake med lime og mynte

Vandmelonshake med lime og mynteJeg har længe haft lyst til at kaste mig ud i en hjemmelavet vandmelonshake aka. vandmelon slush ice, vandmelon smoothie, juice eller hvad du vil kalde den. Uanset hvilket navn du vælger, lover jeg, at denne vandmelonshake er lækker, læskende, frisk og utrolig nem at lave. Jeg lavede den sammen med søde og dygtige Katharina, også kendt som Rødbededronningen – hun blogger på sit fine univers Beetrootbakery. Og vi tilbragte en hyggelig dag i køkkenet og kokkererede blandt andet denne shake.

Vandmelonshake er perfekt på en varm sommerdag, når du har brug for noget til at køle dig ned. Denne består primært af vandmelon, og så er der tilsat en håndfuld jordbær, saft fra en lime og en håndfuld frisk mynte, der giver den et lækkert twist. Og så er den tilmed sund, kun sødet med en smule honning og du vil helt sikkert komme tilbage efter mere.

Vild med læskende og kølige drikke? Læs også Min bedste, cremede iskaffe / Rødbedejuice med ingefær, æble og citron / Nem og hurtig blender lemonade

Vandmelonshake med lime og mynte Vandmelonshake med lime og mynte

Vandmelonshake med lime og mynte (til 4 glas)

  • 1/2 god vandmelon
  • saften fra 1 lime
  • 1 håndfuld frosne jordbær
  • 1 spsk honning
  • 1 håndfuld frisk mynte (kan udelades)
  • 2 store håndfulde isterninger

 

Så nemt er det: Start med at skære skrællen af din halve vandmelon og skære vandmelon”kødet” i mindre stykker. Blend det med resten af ingredienserne i en god blender (jeg bruger denne). Smag eventuelt til med mere lime, isterninger og honning. Drik og nyd i fine glas a la disse.

Tip: Denne shake bliver mere som vandmelonjuice end slush ice. Hvis du vil have den mere iset, kan du fryse vandmelonen ned i mindre stykker, inden du blender.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

French toast med kaffe-mascarpone creme og friske bær